Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Region Hovedstaden opgiver business case bag omstridt it-system / Topdanmark har erstattet 200 stillinger med it-robotter på et år / 13 folkeskoler skal udbyde nyt digitalt valgfag - men vi kan ikke få at vide hvilke

Region Hovedstaden opgiver business case bag omstridt it-system. Topdanmark har erstattet 200 stillinger med robot på et år. 13 folkeskoler skal udbyde nyt digitalt valgfag - men vi kan ikke få at vide hvilke. Bill Gates forærer største pengebeløb væk i 17 år. Volvo lancerer splinternyt elbil-mærke. NNIT og Mærsk kommer med regnskab i dag.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen.

Region Hovedstaden opgiver business case bag omstridt it-system

Region Hovedstaden opgiver den oprindelige business case bag hospitalernes nye it-system, Sundhedsplatformen, der siden indførelsen i CC har udløst en del kritik og ballade.

Ifølge regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) har det vist sig, at business casen var lige lovlig optimistisk og ukonkret.

“Sundhedsplatformen er en kæmpe-investering, som vi valgte at udføre for at øge kvaliteten, give patienterne øget muligheder for inddragelse og frigive tid til medarbejderne. Disse gevinster tror vi stadig på, at vi kan hente, men bare ikke i samme takt som beskrevet i businesscasen,” lyder det fra hende i en udsendt meddelelse.

Hun erklærer sig tilfreds med leverandøren og med udrulningen, men peger på, at ‘nogle arbejdsgange’ har taget længere tid at få tilpasset end nødvendigt. Det samme gælder oplæring af personale.

Topdanmark har erstattet 200 stillinger med it-robotter på et år

Topdanmark har på et år automatiseret processer i så stor grad, at der nu er 200 færre ansatte i selskabet end for et år siden, fortæller topchef Christian Sagild til Børsen.

Der er tale om en række manuelle processer, der før blev udført af medarbejdere.

Udviklingen ventes at fortsætte i Topdanmark. Blandt andet er det nu robotten ‘Allan,’ der håndterer enkle forsikringssager, som eksempelvis skader og erstatninger inde for rejser eller glasskader på biler.

13 folkeskoler skal udbyde nyt digitalt valgfag - men vi kan ikke få at vide hvilke

13 folkeskoler kommer til at udbyde det nye digitale fag med navnet ‘teknologiforståelse,’ lyder det i en meddelelse fra Undervisningsministeriet, som du finder her.

Med faget skal eleverne “udvikle kompetencer til at producere og analysere digitale produkter” ligesom de “gennem arbejde med remixing, videreudvikling og egenproduktion [skal] opnå indsigt i, hvorledes man udvikler, modificerer, evaluerer og raffinerer digitale produkter,” som det hedder.

I første omgang skal de 13 skoler opsamle erfaringer fra lærere og elever. Senere skal der tages stilling til, om man faget skal oprettes som fast fag.

Undervisningsministeriet vil dog ikke fortælle Computerworld hvilke 13 skoler, det drejer sig om.

“Det skyldes, at den endelige aftale med den leverandør, der skal følge forsøget, endnu ikke er endelig lukket, og det er jo selvfølgelig først, når den er endelig lukket, at forsøgsskolerne takker endeligt ja til at deltage. Men denne afklaring er lige på trapperne. Vigtigt er det dog at sige, at alle andre kommuner er velkomne til at udbyde valgfaget som kommunalt valgfag,” lyder det i en mail fra ministeriet til Computerworld.

Bill Gates forærer største pengebeløb væk i 17 år

Bill Gates har i mange år haft travlt med at donere penge væk til velgørende formål via Bill & Melissa Gates Foundation, der er en af verdens største velgørende organisationer. 

På trods af hans løbende udsalg af Microsoft-aktier gennem mange år, er han fortsat en af verdens rigeste mennesker. Han sælger nu fem yderligere fem procent af sine aktier i selskabet for omkring 29 milliarder kroner, som han vil give væk til velgørende formål.

Sammenlagt menes det, at Gates har solgt mere end 700 millioner aktier i Microsoft gennem de senere år.

Volvo lancerer splinternyt elbil-mærke

Volvo - der er ejet af kinesiske Geely - lancerer snart et helt nyt bilmærke, som alene skal bestå af elbiler, der skal tage konkurrencen op med ikke mindst Tesla.

Det nye bilmærke kommer til at hedde Polestar. Virker navnet bekendt, er det nok fordi, at Volvo har brugt det til selskabets racerbil-afdeling i mange år.

Ifølge Volvo bliver Polestar nu et selvstændigt bil-mærke, der kommer til at dække hele verden.

“Polestar bliver en fantastisk konkurrent i det spirende globale marked for high performance elektriske biler,” lyder det fra Volvo.

NNIT og Mærsk kommer med regnskab i dag

Både NNIT og Mærsk offentliggør onsdag morgen regnskaber for andet kvartal. 

Computerworld forventer, at Mærsk i forbindelse med regnskabet vil kaste lys over, hvor meget det store hackerangreb i juni egentlig har kostet selskabet. Tidligere har estimatet lydt på mere end 400 millioner kroner.

Du kan læse mere om hackerangrebet her: Hårdt ramt: Mærsk tjekker 80.000 servere for Petya-ransomware

Du kan desuden læse interview med NNIT-topchef Per Kogut i dagens løb på cw.dk. Ham taler vi nemlig med umiddelbart efter selskabets conference call om regnskabet.

Så stay tuned på denne kanal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere