Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Martin Thorborg: Her er min skattebillet / Del-økonomiske virksomheder kører med underskud / HP-supercomputer på vej ud i rummet.

Martin Thorborg: Her er min skattebillet. Del-økonomiske virksomheder kører med underskud. HP-supercomputer på vej ud i rummet.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen.

Martin Thorborg: Her er min skattebillet

‘Jeg kan da vise dig, at mit selskab lige har overført mere end ni millioner kroner til Skat. Hvor meget har du betalt i år?’

Sådan lyder ordene fra erhvervsmanden Martin Thorborg på Twitter, efter han er blevet bedt om at fremlægge dokumentation for hans skattebetalinger som led i en diskussion om, hvorvidt det er godt eller ej at være en del af en elite.

Under ordene poster Martin Thorborg så et billede fra en bankudskrift, der viser, at han 13. juni og 15. juni overførte henholdsvis 5,13 millioner kroner og 4,05 millioner til Skat.

“Det betaler sig at stå tidligt op, gå sent i seng, arbejde hårdt og tage chancer,” skriver han.

Du kan se hele Twitter-samtalen her.

Del-økonomiske virksomheder kører med underskud

De del-økonomiske virksomheder - der bygger på at få folk til at dele ydelser og varer - har svært ved at tjene penge.

Ifølge Ugebrevet A4 kørte 29 ud af 38 del-virksomheder med underskud i 2016. Det gælder blandt andre Trendsales og Gomore.

Ifølge CBS-professor Mark Lorenzen bøvler de del-økonomiske med samme børnesygdomme, nemlig problemer med at vokse, stort kapitalbehov og så stort fokus på ide og teknologi at de taber fokus på at tjene penge og på at få udbredt produktet.

Supercomputer på vej ud i rummet

Amerikanerne har som en del af fragten i en SpaceX Falcon 9-rumraket sendt en supercomputer fra HP Enterprise afsted op mod den internationale rumstation, ISS.

Manglen på computerkraft på rumstationen har i årevis været et problem, for databehandling har krævet, at data er blevet transmitteret til jorden via en ustabil og langsom bredbåndsforbindelse.

HPE-computeren, der er baseret på Linux, hedder ‘Spaceborne Computer.’ Ifølge NASA er stabilitet og driftsikkerhed helt afgørende for maskiner, der anvendes under de usædvanlige forhold i rummet.

Du kan læse mere om Spaceborne Computer her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere