Artikel top billede

Internt Microsoft-dokument om Surface-kritik: "Det her gør ondt"

Microsoft har offentligt afvist hård kritik af Surface-produkternes holdbarhed. Internt dokument afslører dog, at Microsoft ikke er upåvirket af kritikken.

Det vakte stor opsigt, da forbrugerorganisationen Consumer Reports i sidste uge på meldte ud, at man ikke længere kan anbefale nogen af Microsofts Surface-produkter.

Consumer Reports står bag en undersøgelse, hvor der er indsamlet data om 90.741 tablets og bærbare, der er købt mellem 2014 og 2017. Og Surface-produkterne fejler, når det kommer til holdbarhed og pålidelighed, lyder det.

“Consumer Reports fjerner sit “recommended” stempel fra fire Microsoft-bærbare og kan ikke anbefale andre Microsoft-bærbare eller -tablets på grund af en forventet ringe pålidelighed sammenlignet med de fleste andre brands.”

“Nye undersøgelser foretaget af Consumer Reports National Research Center estimerer, at 25 procent af Microsofts bærbare computere og tablets vil have præsenteret deres ejere for problemer ved slutningen af det andet år, man ejer dem,” skriver Consumer Reports blandt andet.

Læs om undersøgelsen: Forbrugerorganisation advarer: Køb ikke Microsofts Surface-produkter - går alt for ofte i stykker

Microsoft selv har dog været hurtig til at afvise konklusionerne fra Consumer Reports.

“Vi respekterer Consumer Reports, men vi er uenige i konklusionerne,” skriver Panos Panay, corporate vice president i Microsoft Devices i et blogindlæg. Læs om det her.

“Vi står fuldstændig inde for kvaliteten og pålideligheden i Surface-familien og -enhederne, og jeg kan trygt sige til jer, at der aldrig har været et bedre tidspunkt at købe en Surface på end nu,” lyder den officielle reaktionen fra Microsoft.

Det her gør ondt

Microsoft-kommentator Paul Thurrott er nu kommet i besiddelse af et internt dokument fra Microsoft, der viser, at it-giganten skam godt er opmærksom på, at rapporten fra Consumer Reports udgør et problem.

I dokumentet skriver Panos Panay blandt andet til kollegerne:

“Det er vigtigt, at vi altid lærer mere om vores kunder og om, hvordan de betragter deres rejse som ejere af vores produkter. Feedback som det her gør ondt, men tvinger os også til at følge vores kunder endnu mere tæt.”

Microsoft-chefen skriver også, at man efter en tidligere kritik af konkrete Surface-produkter har arbejdet hårdt for at forbedre nye produkter.

“Disse forbedringer blev desværre ikke afspejlet i resultaterne i denne undersøgelse,” lyder det i dokumentet, hvilket ifølge Paul Thurrott indikerer, at Microsoft mener, at utilfredsheden primært går på produkter som Surface Book og Surface Pro 4, som der tidligere har været flere problemer med.

Paul Thurrott vurderer med udgangspunkt i det interne Microsoft-dokument også, at selskabet er på vej med en større kampagne, der skal rette op på skaderne efter kritikken af Surface-produkterne - om den så er berettiget eller ej.

Læs også:

Forbrugerorganisation advarer: Køb ikke Microsofts Surface-produkter - går alt for ofte i stykker

Microsoft efter sønderlemmende kritik af Surface-produkterne: "Vi står fuldstændig inde for kvaliteten og pålideligheden i Surface"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere