Artikel top billede

Her er kandidaterne til posten som ny Uber-topchef

Uber var på jagt efter en kvinde, men står nu tilbage med tre mænd.

Uber er på jagt efter en ny topchef, der skal afløse virksomhedens medstifter Travis Kalanick, som tidligere på året trak sig som administrerende direktør.

Det kan du læse mere om her: Ubers topdirektør stopper.

Ifølge den amerikanske avis Washington Post går Ubers bestyrelse målrettet efter at hyre en kvindelig topchef. Sandsynligvis i et forsøg på at distancere sig fra de seneste måneders historier om sexisme i den amerikanske virksomhed.

Indtil videre lader jagten på en kvindelig topchef dog til at være forgæves.

Læs også: Ubers topdirektør stopper - er fortid i selskabet

Washington Post skriver, at Facebooks driftsdirektør Sheryl Sandberg stod højest på ønskesedlen hos Ubers bestyrelse, men ifølge avisen har hun afvist jobtilbuddet. 

Derudover har Youtube-chefen Susan Wojcicki, General Motors-chefen Mary Barra, EasyJet-chefen Carolyn McCall og HP’s topchef Meg Whitmann ligeledes takket nej til jobbet.

Læs også: Uber ramt af møgsag på møgsag: Så slemt står det til for Uber lige nu

HP-chef afviser alle rygter

Sidstnævne følte sig i sidste uge nødsaget til at skrive en række tweets, hvor hun afviste de mange rygter, der har sat hende i forbindelse med den ledige stilling hos Uber.  

"Normalt kommenterer jeg ikke på rygter, men spekulationerne om min fremtid og Uber er blevet for forstyrrende. Lad mig derfor sige det så klart, som jeg kan. Jeg forbliver CEO for HP og er ikke på vej andre steder hen. Hos HP har vi stadigvæk mange opgaver at løse. Ubers CEO bliver ikke Meg Whitman," skrev hun på Twitter. 

Tidligere har Yahoos tidligere topchef Marissa Mayer også på rygteplan været nævnt som en mulig kandidat til jobbet.

Tre mænd tilbage i kandidatfeltet

Men ifølge Washington Post er kandidatfeltet nu reduceret til tre kandidater, der ifølge avisen alle er mænd.

En af kandidaterne er angiveligt Jeffrey R. Immelt, der netop er trådt tilbage som administrerende direktør for det amerikanske konglomerat General Electric, og i dag bestrider posten som bestyrelsesformand for selskabet.

Ifølge Washington Post er de to andre kandidater til posten stadigvæk ukendte.

Læs også:
Årets vigtigste it-personlighed: Her er manden i Ubers førersæde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere