Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: e-Boks i sort efter problemer hos KMD / Karsten Ree har tjent 650 millioner kroner på tech-aktier på syv måneder / Nets åbner døren for Apple Pay

e-Boks i sort efter problemer hos KMD. Karsten Ree har tjent 650 millioner kroner på tech-aktier på syv måneder. Nets åbner døren for Apple Pay. Japansk regering forsøger at få Toshiba-salg på ret kurs. Anklager vil have Samsung-topchef i fængsel i 12 år

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over de hurtige it-nyheder tirsdag morgen.

e-Boks i sort efter problemer hos KMD

e-Boks blev mandag formiddag ramt af problemer efter et nedbrud hos KMD, der står for driften af tjenesten. Først mandag aften så det ud til, at problemerne var ved at være løst.

KMD kalder selv problemerne for ‘driftsforstyrrelser.’

Karsten Ree har tjent 650 millioner kroner på tech-aktier

Den danske rigmand Karsten Ree har indtil videre tjent 650 millioner kroner i 2017 på sine store satsninger på tech-aktierne Alibaba, Apple, Amazon, Alphabet og Facebook, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

“Den anden dag var jeg sgu oppe i 900 millioner kroner i fortjeneste. Men jeg har altså oparbejdet et tab på dollars på 225 millioner kroner, der skal trækkes fra. Mit overskud for året lige nu er cirka 650 millioner kroner for de første syv måneder. Det stammer hovedsageligt fra Alibaba og mine tech-aktier,” siger han til avisen.

Han har for omkring en milliard kroner aktier i Apple, Amazon, Alphabet og Facebook. I alt ejer Ree aktier for omkring 3,5 milliarder kroner.

Nets åbner døren for Apple Pay

Nets er klar til at hjælpe Apple Pay ind på det danske marked, hvilket meget vel kan komme til at ske inden årets udgang.

“Vi har en meget velfungerende kortplatform, hvis der er nogen, der ønsker at brige den. Det er en platform med en indgang til at kunne betale i stort set alle danske butikker,” siger kommunikationsdirektør i Nets, Karsten Anker Pedersen, til Børsen.

Han siger til avisen, at dankortet grundlæggende er en ‘helt åben infrastruktur,” som alle kan gøre brug af, hvis de lever op til kravene.

Japansk regering forsøger at få Toshiba-salg på ret kurs

De japanske myndigheder har øget deres engagement i det tilstundende kæmpesalg af Toshibas memory-chip-forretning ganske betragteligt, skriver Financial Times.

Embedsmændene blander sig i handlen, fordi den japanske regering mener, at Toshiba for tiden er uden styring og uden klar kurs. Ifølge avisen lider salget af memory-forretningen under ‘grundlæggende mangel på styring.’

Hvis ikke memory-forretningen er solgt inden marts 2018, står Toshiba over for en tvangsafnotering af Tokyo Stock Exchange.

Anklager vil have Samsung-topchef i fængsel i 12 år

Den sydkoreanske anklagemyndighed vil have smidt mægtige Samsung Electronics næstformand, mangemilliardæren Lee Jae-yong, bag tremmer i 12 år.

Sådan lød kravet i går i den afsluttende procedure på den fire måneder lange retssag mod Lee Jae-yong, der nu nærmer sig sin afslutning.

Han er anklaget for omfattende korruption og bestikkelse i en kæmpesag, der blandt har ført til en rigsretssag mod tidligere præsident Park Geun-hye.

En tårevædet Lee Jae-Yong har flere gange afvist alle beskyldningerne.

Han er eneste søn af Samsungs magtfulde bestyrelsesformand, Lee Kun-hee, hvis far grundlagde Samsung. Lee-familien er blandt verdens rigeste.

Samsungs aktiekurs er steget til rekordhøjder, mens retssagen har stået på. Lee Jae-yong har været varetægtsfængslet siden februar.

Der ventes dom i sagen 25. august.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere