Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Store investorer er skuffede over TDC-topchefen / Ny danskudviklet app sættes ind i kampen mod hudkræft / It-system til Domstolsstyrelsen er en voksende skandale

Store investorer er skuffede over TDC-topchefen. Ny danskudviklet app sættes ind i kampen mod hudkræft. It-system til Domstolsstyrelsen er en voksende skandale.

Godmorgen. Her er ugens første hurtige overblik over de vigtigste it-nyheder fra Computerworld.

Store investorer er skuffede over TDC-topchefen

På torsdag offentliggør TDC et nyt halvårsregnskab. Det har fået Børsen til at lodde stemningen blandt blandt de store institutionelle investorer i forhold til TDC-topchefen Pernille Erenbjerg, og det er ikke gode nyheder for hende.

Dels er flere investorer ikke imponerede over Pernille Erenbjergs resultater indtil nu, selv om der blandt dem også er en erkendelse af, at opgaven med at forbedre indtjeningen i TDC er meget vanskelig og tæt på umulig, som en enkelt investor udtrykker det over for Børsen.

Dels er der udbredt kritik af Pernille Erenbjergs tunge bestyrelsesposter ved siden af jobbet som topchef i TDC. Det drejer sig om poster i Nordea, Genmab og DFDS, og det er for mange i forhold til, hvor tungt og svært jobbet som TDC-topchef er, lyder det.

Senioranalytiker fra Sydbank Morten Imsgard siger til Børsen, at “ For ledelsen er det en kamp mod uret, for mens de venter på, at tiltagene begynder at få effekt, så mister de kunder i et tempo, som ingen virksomhed kan holde til".

Ny danskudviklet app sættes ind i kampen mod hudkræft

Miiskin hedder en ny dansk it-virksomhed, som har udviklet en app, der kan hjælpe brugerne med at holde øje med modermærker, så man kan nå at reagere i tide, hvis der sker forandringer, skriver Børsen.

Manden bag ideen hedder Jon Friis. Firmaet har netop indgået en aftale med det, der svarer til Kræftens Bekæmpelse i Australien - Cancer Council Australia.

Hudkræft rammer mange australiere, og Jon Friis håber ifølge Børsen, at samarbejdet med den australske organisation kan løfte antallet af downloads af app’en til to millioner. Han håber også på kommercielle samarbejder med forsikringsselskaber.

Miiskin har udviklet en premium-udgave af appen, der skal koste cirka 10 kroner og give indtjening til selskabet. Foreløbig har Jon Friis og de øvrige syv ansatte i selskabet hevet løn ud af kapitalindskud fra private investorer og business angels, skriver Børsen.

It-system til Domstolsstyrelsen er en voksende skandale

Det omstridte it-projekt om at digitalisere de civile sager ved landets domstole er en omvandrende og voksende it-skandale.

IT Watch skriver ifølge Ritzau, at budgettet er vokset fra 63,1 millioner kroner til 160,9 millioner kroner.

Systemet kaldet Juridiske Fagsystemer skulle desuden have været færdigt i 2010, men nu er det planen, at det først bliver færdigt i 2018. Derfor lader det til, at udrulningen også bliver forsinket yderligere.

"Det er bare for ofte, at vi skal betale så store regninger og begå så store fejl, så der er grundlæggende behov for, at staten bliver bedre til at lave de her it-projekter," siger Venstres it-ordfører, Torsten Schack Pedersen til IT Watch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren