Artikel top billede

GlobalConnects kæmpe-opkøb af Nianet skal nu granskes af konkurrencemyndighederne

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gør nu klar til at se nærmere på GlobalConnects annoncerede planer om at overtage Nianet.

I slutningen af juni annoncerede GlobalConnect, at virksomheden har tænkt sig at købe Nianet. Det kan du læse om her.

De to danske selskaber har hidtil hver især ejet egne fibernet og datacentre og leveret bredbånd, hosting og cloud-services til danske erhvervskunder.

Med en sammensmeltning håber GlobalConnect og Nianet at kunne stå endnu bedre og stærkere på markedet - ikke mindst i konkurrencen med TDC.

Læs mere her: Med GlobalConnects gigant-opkøb af Nianet går den vilde jagt på de danske erhvervskunder - kan TDC modstå presset?

Både Nianet og GlobalConnect har over de seneste år haft stor succes på markedet.

GlobalConnects opkøb af Nianet kommer da også efter, at Nianet med 2016-regnskabet leverede det bedste regnskab i selskabets historie.

Nianets omsætning steg i 2016 til næsten 345 millioner kroner fra 297 millioner i 2015. De 150 Nianet-medarbejdere leverede samtidig et driftsresultat, der steg med 44 procent i forhold til året før til nu 101 millioner kroner. Årets resultat efter skat blev et plus på 18,5 millioner kroner.

GlobalConnect havde i 2016 en omsætning på 607 millioner kroner, og de 260 medarbejdere leverede et driftsresultat på 230 millioner kroner, mens bundlinjen blev et overskud på 38 millioner kroner.

Hvis GlobalConnect køber Nianet, bliver der skabt én langt større spiller, der vil stå markant bedre i konkurrencen med TDC.

Købet er dog også af så stor en betydning, at det skal godkendes af de relevante konkurrencemyndigheder, før det kan blive en realitet.

Nu skal købet vurderes af myndighederne

Det er det vurderingsarbejde, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu gør klar til at gå i gang med.

På styrelsens hjemmeside er netop offentliggjort en status i sagen med blandt andet følgende budskab:

“Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.”

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ridser i teksten op, hvordan de to selskaber er skruet sammen og hvilke ydelser og produkter, de leverer på markedet.

Herefter skriver styrelsen følgende:

“Styrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 15. august 2017.”

Læs også:

Kæmpe dansk it-opkøb: Fiber- og hostingselskabet GlobalConnect køber Nianet

Derfor køber GlobalConnect konkurrenten Nianet: Går benhårdt efter at ramme TDC

Med GlobalConnects gigant-opkøb af Nianet går den vilde jagt på de danske erhvervskunder - kan TDC modstå presset?

Opbrud blandt danske hostingselskaber: Konsolideringen har ramt markedet for fuld styrke




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis