Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Windows XP med fjernhjælp og firewall

Bedre muligheder for at arbejde med digitale medier, indbygget firewall, systemgendannelse og fjernhjælp er nogle af funktionerne i Windows XP Home Edition. Nogle af funktionerne er nye, mens andre er set før i Windows ME.

Firewall

I denne artikelserie ser vi nærmere på Windows XP Home Edition. Blandt de nye funktioner i både Windows XP Home Edition og Professional er indbygget firewall, fjernhjælp og systemgenkaldelse, hvoraf sidstnævnte funktion også findes i Windows ME. Microsoft lover derudover, at der i Home Edition er blevet bedre muligheder for at arbejde med digitale medier i form af blandt andet Media Player 8 og MovieMaker. Vi har skrevet om Media Player 8 og MovieMaker i tidligere artikler. Internet Explorer 6 findes i begge versioner, og den har vi også omtalt før.

Begge Windows XP versioner bygger på den grundlæggende kode fra Windows 2000, hvilket skulle gøre, at XP Home Edition er mere stabil end de tidligere udgaver af Windows til private brugere. Vi oplevede to gange, at applikationer ikke svarede, og at vi derfor blev nødt til at logge ud, men styresystemet gik ikke ned. Microsoft lover, at Windows XP er 30-35 procent hurtigere til at starte op end Windows 2000, og ved vores sammenligning ser det ud til at passe. Til gengæld er Windows 98 hurtigere til at starte op end Windows XP.

Microsoft har som noget nyt valgt at vedlægge en firewall kaldet "Internet Connection Firewall" (ICF) sammen med Windows XP. ICF skal hjælpe brugere, der har internetadgang, med at undgå at hackere får adgang til pc'en. ICF fungerer på samme måde som mange andre firewalls - alt indgående trafik, der ikke stammer fra det lokale netværk, kan afvises. Man vælger dog selv, om man vil bruge den pågældende firewall.

Windows XP lanceres på det amerikanske marked den 25. oktober og forventes at komme til Danmark omkring juletid.

Fjernhjælp

En ny funktion i Windows XP er fjernhjælp ("Remote Assistence"), hvor man kan få hjælp af en tekniker eller bekendte. Ved brug af fjernhjælp-funktionen kan man overdrage kontrollen over pc'en via internettet. Man kan begrænse den tid, som en anden kan overtage pc'en, og man kan også vælge at hjælperen skal kende en adgangskode, førend der kan oprettes en forbindelse.

Når fjernforbindelsen skal oprettes, gøres det ved at klikke på "Help and Support" i startmenuen. Derefter vælges "Remote Asisstance" og brugeren kan så vælge at invitere en anden person til at yde assistance på tre måder: Man kan sende en e-mail direkte, benytte MSN Messenger Service eller gemme invitationen i en fil, som man senere kan sende den i en e-mail.

Når der oprettes en fjernforbindelse mellem to personer, kan hjælperen se den andens skærm og eventuelt kontrollere pc'en, mens den der skal hjælpes kun kan se et chat-vindue. Gennem chat-vinduet kan de to udveksle beskeder. Desværre virker fjernhjælp kun mellem to pc'er, der begge kører Windows XP, så vi har ikke kunne foretage en fuldstændig afprøvning af denne funktion.

Vi forsøgte dog at sende en invitation alligevel. Først via en direkte e-mail, hvor funktionen selv skal sørge for at sende en e-mail afsted. Men dette medførte, at Windows ikke svarede. Derefter forsøgte vi at gemme invitationen som en fil, og derefter sende den i en e-mail. Det kunne vi godt, men modtageren af e-mailen kunne ikke bruge filen til noget, da den pågældende person ikke havde Windows XP installeret.

Det store spørgsmål er, hvor sikkert det er at bruge fjernhjælp. Der går nok ikke lang tid, før hackere har fundet en mulighed for at overtage kontrollen med andres pc'er.

Systemgendannelse

Systemgendannelse er en funktion, der allerede findes i Windows ME, men det forhindrede os ikke i at teste den i XP. Ved hjælp af Systemgenkaldelse kan funktionen genskabe indholdet på pc'ens harddisk, som det så ud på et tidligere tidspunkt. Man kan vælge imellem at skabe et gendannelsespunkt ("Restore Point") eller gendanne systemet udfra et tidligere gendannelsespunkt.

Det er nemt og hurtigt at lave et gendannelsespunkt med en beskrivelse som for eksempel "før installation af Office XP". Hvis man vælger at gendanne systemet ud fra et tidligere punkt, får man en advarsel, hvis andre brugere ikke har lukket deres applikationer. Derefter kan man vælge mellem flere gendannelsespunkter - et for hver dag pc'en har været tændt samt de punkter man selv har skabt - og systemet bliver herefter gendannet på et par minutter.

Digitale medier

Nye funktioner i Windows XP indebærer bedre muligheder for at arbejde med digitale medier. Til dette kan man benytte Movie Maker eller Media Player 8, hvor sidstnævnte kun findes i Windows XP - pånær en cracket version, der i øjeblikket cirkulerer på nettet. Derudover findes der forskellige andre funktioner, som kan findes ud fra startmenuen enten i mappen "MyPictures" eller mappen "MyMusic".

Som vi skrev i den første artikel om Windows XP, kan flere brugere benytte det nye styresystem, og man behøves ikke at lukke sine applikationer, selv om en anden bruger skal til. Men der kan kun køres én instans af Movie Maker og én af Media Player 8.

Hvis en bruger forsøger at åbne en instans af Movie Maker, mens en anden bruger har denne applikation kørende, så kommer der en advarsel om at applikationen bruges af en anden, og at Movie Maker ikke kan åbnes. Men hvis en bruger forsøger at åbne en instans af Media Player 8, så vil en anden brugers instans af Media Player 8 bare blive lukket, hvilket jo ikke er særligt hensigtsmæssigt. Man må så håbe, at dette bliver rettet i den endelige version af Windows XP.

I mappen MyPictures kan man vælge at printe billeder, offentliggøre sine billeder via internettet eller eksempelvis bestille en t-shirt med et af sine billeder på. I print-funktionen skulle der være hjælp til at vælge layout, papirtype, printer med videre, men desværre kunne vi ikke afprøve denne funktion. Vi kunne nemlig ikke umiddelbart komme på det lokale netværk.

Man kan offentliggøre sine billeder på internettet via MSN, Xdrive eller andre muligheder, man selv skal kende. Hvis man skal gøre det via MSN, skal man have en PassPort-konto. Derfor prøvede vi Xdrive, hvor vi skulle oprette en testkonto (da Xdrive også er en betaversion). Derefter var det let at vælge, hvilke billeder der skulle oploades til sitet. For at andre kan se ens billeder, kræves det at de kender brugernavn og adgangskode.

Microsoft har indledt et samarbejde med Kodak og OFoto, hvor man direkte via mappen MyPictures kan bestille eksempelvis et tekrus eller en t-shirt med et af sine billeder på. Desværre virkede det ikke, hverken hos Kodak eller OFoto, men dette skyldes sandsynluigvis, at vi testede en betaversion.

I mappen MyMusic kan blandt andet afspille musik, offentliggøre sin musik på internettet eller gå online for at købe musik, som naturligvis linker til WindowsMedia.com.

Småt og godt

Bedre for hjemmebrugerne
Mens billedfunktionerne, Movie Maker og den - ærligt talt - noget tynde opdatering af Media Player mest kan betegnes som krymmel på kagen, er flerbrugerfunktionerne absolut en fordel for et styresystemet, som er rettet imod privatbrugere.

Fjernhjælpen kan vise sig nyttig i det omfang, pc-forhandlerne er indstilliet på at tilbyde hjælpen som del af supporten, og udbredelsen af bredbånd og ADSL, hvor brugerne altid er på nettet med fast IP-adresse, gør en firewall til en nødvendig applikation.

Den forbedrede stabilitet, som man må forvente, vil også blive hilst velkommen blandt brugere af 98 og ME, der kender den blå skærm bedre end godt er. Alt i alt er XP en god nyhed for hjemmebrugeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere