“7.411 kilometer, Niels … så ved man noget.”
Med sådan et let omskrevet citat fra filmen “Den eneste ene” kan man vist godt indlede en historie om, hvorvidt Android Auto leverer varen, når erfaringsgrundlaget er en så lang biltur gennem otte europæiske lande gennemført i de sidste tre uger af juni.
Og lad det være sagt med det samme - det fungerer i alt væsentlighed udmærket. Der er enkelte svipsere hist og her, som vi vender tilbage til, men det overordnede indtryk er ganske tilfredsstillende.
Android Auto er Googles første bud på en brugergrænseflade til trafiksikker brug af udvalgte Android-apps, når man kører bil. Det drejer sig om apps til navigation, telefonopkald, sms og underholdning - musik, internetradio, podcast og så videre.
Man kan enten blot afvikle Android Auto på sin smartphone, eller man kan koble telefonen til bilens såkaldte infotaintmentsystem - hvis man har sådan et og det ellers er forberedt til det - og så afvikle Android Auto via skærmen i bilen.
Sidstnævnte var muligt i den bil, vi kørte i, så det er den oplevelse og de tilhørende småfrustrationer, denne artikel handler om.
Android Auto er ikke officielt tilgængeligt i Danmark endnu, men hvis man har mod på det, kan man hente en apk her.
Navigation fungerer fint, men der mangler alligevel noget
Det hele - bortset fra stemmestyringen - fungerer, så vidt vi kan vurdere. Al tekst er på dansk, og stemmevejledningen i navigationsdelen er også dansk.
Det er faktisk ikke nogen overraskelse, for hele systemet under navigationen er naturligvis Google Maps, der som bekendt også taler dansk.
Efter en nylig opdatering af Android Auto understøtter systemet nu også navigationssystemet Waze. Det var desværre ikke tilgængeligt, da vi rejste, så det indgår ikke i denne test.
Den store styrke ved Google Maps er dels de - nogenlunde - opdaterede kort, dels liveopdateringer af trafiksituationen, som på turen viste sig at være uhyre præcise.
Markeringer af fremkommeligheden med farverne rød, gul og grøn på de strækninger, man navigerer på, fungerede stort set altid. Kun enkelte gange var en del af strækningen rød i vores kørselsretning, selvom problemet tydeligvis var i den modsatte kørselsretning.
For eksperimentets og testens skyld havde vi ikke downloadet nogle kortområder til offlinebrug. Alligevel fungerede navigationen hele vejen, selv om dataforbindelsen især i Tyskland mange steder på motorvejsnettet er svagt.
Selv omkring svært industrialiserede områder som Duisburg i den vestlige del af landet oplevede vi ganske ofte, at der ikke var forbindelse til det mobile internet i 30-60 sekunder.
Men det påvirker ikke Google Maps og navigationen, hvis den ellers er i færd med at navigere. Hvis forbindelsen mangler i længere tid, fortsætter navigationen tilsyneladende med at virke, men beregningen af ankomsttid kan naturligvis ikke udføres og vises, og hjælp til at finde alternative ruter fungerer heller ikke.
Og hvis man skal starte forfra og finde en lokation, er en dataforbindelse helt afgørende.
Hvad med hastighedsgrænser?
Hvis man normalt bruger en navigator fra TomTom, Navigon, Garmin eller lignende, vil overgangen til Android Auto på nogle punkter være et tilbageskridt.
For eksempel får man ingen informationer om de aktuelle hastighedsgrænser og heller ingen advarsel om fastmonteret hastighedsovervågning - de såkaldte stærekasser.
Navigation på motorveje med mange vognbaner er nogle gange også en udfordring, som de almindelige navigatorer fra Garmin og Navigon, jeg har prøvet, faktisk gør bedre end Google.
Vi udfordrede skæbnen og kørte meget tæt på centrum af Paris på vejen ned til Portugal, og det gav en noget elektrisk stemning i kabinen, for at sige det mildt. Trafikken var uhyre tæt, og det viste sig, at kortenes detaljeringsgrad ikke helt afspejlede virkeligheden. Og da slet ikke i de tunneller, man skal igennem.
Samtidig oplevede vi i Paris en noget uheldig fejl, som vi også stødte på i Loire-dalen i Frankrig, i Spanien i nærheden af Valladolid og sågar midt inde i Lissabon.
Fejlen består i, at stemmevejledningen pludselig går betydelig hurtigere frem i navigationspunkterne, og selv om man eksempelvis stadig er fem minutter fra destinationen meddeler stemmen pludselig, at man er fremme, og navigationen stopper. Ikke super smart, når man triller rundt i en rundkørsel midt inde i Lissabon i myldretiden.
Fejlen optrådte især, når vi efter flere hundrede kilometers navigation var ved at nå endemålet, og det viste sig, at problemet kunne løses ved blot at genstarte navigationen til samme destination.
Og så den virkelig fede feature
Hvis man - som denne skribent - er inkarneret bruger af alle tilgængelige services og platforme, som Google tilbyder, er Android Auto på især ét punkt noget af en foræring.
Vi benyttede Booking.com til at finde hoteller, lejligheder og B&B-steder undervejs, og når vi gennemførte en booking dér, dumpede der en mail ind i min Gmail, som Google genkendte som en aftale.
Aftalen blev automatisk oprettet i kalendersystemet med detaljer om telefonnummer, adresse og de øvrige bookingdetaljer.
Og da det hele foregik med min Google-konto som omdrejningspunkt, dukkede det næste hotel med det samme helt automatisk op som den mest sandsynlige destination i Android Auto-navigationssystemet.
Saftsusemig smart og betydeligt nemmere end at skulle indtaste adressen i en GPS, som måske ikke helt er enig med hotellet i stavemåden, ikke kender husnummeret på netop dén vej og hvad man ellers kan støde på af forhindringer som GPS-bruger.
… Og så det, man skal huske
Da Android Auto ikke er tilgængelig for danske brugere i Google Play, men altså kun kan hentes som en APK-fil, man selv skal installere, får man naturligvis heller ikke automatisk opdateret app’en, når den ny version er klar.
Det betyder, at man pludselig kan opleve, at Android Auto-spejlingen på bilens skærm uden forvarsel lukker af grunde, jeg ikke lige kan gennemskue. Fejlmeddelelsen bliver man i hvert fald ikke klogere af. “Fejlen skyldes muligvis dit kabel, eller også er tidsindstillingen i telefonen og bilen forskellig” … ja, okay … sådan ud af den blå luft fra det ene øjebllik til det andet?
Muligvis sker det, fordi de apps og services, der understøtter spejlingen af Android Auto i bilens infotaintmentsystem, og som er tilgængelige for danske Android-brugere, selvfølgelig automatisk bliver opdateret. Muligvis kommer de derfor ud af sync med den version af Android Auto, der kører på telefonen.
For os skete det en enkelt gang. Heldigvis var vi nået ud af mylderet i Lissabon og på rette motorvej nordpå. Desværre gik der mange timer, før den nye version blev tilgængelig på det site, hvor man kan hente apk’en. Formentlig på grund af tidsforskellen mellem Europa og USA.
Heller ikke lige meget hvilken telefon, man bruger
På det tidspunkt i det tidlige forår, hvor bilen kom ind i husholdningen, havde undertegnede en Samsung Galaxy S7.
I min forudgående research var jeg godt nok stødt på oplysninger om, at lige netop Samsungs telefoner kunne give problemer med at afvikle Android Auto, men da bilproducenten og Samsung bryster sig af et ret omfattende samarbejde, tænkte jeg, at det nok ikke ville få nogen betydning - lidt naivt, muligvis.
I hvert fald viste det sig hurtigt, at telefonens samarbejde med bilen var problematisk. Når det fungerer, som det skal, vil bilen automatisk genkende den telefon, man tilslutter, og med det samme starte sammenkoblingens-softwaren. Det skete med svingende held, når jeg tilsluttede min Galaxy S7. Oftest skulle jeg aktivt vælge telefonen i bilens menusystem.
Det mest irriterende var dog micro-USB-forbindelsen. Selv om jeg havde købt mig fattig i et højkvalitets-kabel, var jeg ofte ude for, at forbindelsen til bilen fejlede på grund af stikket i telefonen. Til sidst endte det med, at navigationsdelen af Android Auto slet ikke virkede. Telefonopkald og musikafspilning fungerede fint, men GPS-data kunne tilsyneladene ikke finde vej gennem kablet. Heller ikke, selvom jeg købte endnu et dyrt kabel.
Den slags er den sikre vej til teknikfrustrerede udbrud i den mindre pæne ende af skalaen og himmelvendte øjne hos medpassageren. Men ingen grund til at give op.
Den forudgående research havde peget på, at man opnåede de bedste resultater med en telefon med så ren en Android-installation som muligt. Det bedste bud er en af Googles egne telefoner - en Nexus-model eller en Pixel, for eksempel.
Jeg købte derfor en meget let brugt LG Nexus 5X til en billig penge, og det spiller. Bilen genkender med det samme telefonen og starter Android Auto. Telefonen har desuden USB-C-forbindelse, som virker betydeligt mere mekanisk stabil end micro-USB.
Hvad så med underholdningen?
Som inkarneret forbruger af streamingtjenester er det en fornøjelse at have Android Auto som makker. I hvert fald så længe, dataforbindelsen er i orden.
Til daglig kører jeg i københavnsområdet, og her kan man snildt streame musik fra Spotify, podcasts via Pocket Casts og internetradio via TuneIn Radio. Som regel med en 4G- eller en 3G-forbindelse.
Samme gode forbindelser har vi oplevet på vores regelmæssige rejser til Blekinge i Sverige. Godt 200 kilometer på alt fra motorvej til sjældent trafikeret skovvej.
Syd for grænsen er det en anden snak. Tyskland er som nævnt i særklasse dårligt udstyret, når det gælder mobil dataforbindelse, mens det generelt er noget bedre i Holland, Belgien, Frankrig og Spanien. Som regel fik vi her langs motorvejene en EDGE eller GPRS-forbindelse.
Portugal har faktisk glimrende mobildækning, og vi oplevede noget mere stabile dataforbindelser her end i Frankrig og Spanien. Også ude på landet.
Men, men, men …. generelt fandt vi ikke nogen mobile dataforbindelser syd for grænsen, der for alvor kan bruges til streaming af musik i en bil på farten.
Det havde jeg en anelse om på forhånd, så for ikke at skulle trille de godt 7.000 kilometer uden musik efter eget valg, havde jeg på forhånd hentet en del musik i Spotify til offline-lytning.
Smart, tænkte jeg. Men nok ikke så smart igen, for i Spotify-brugerfladen i Android Auto kan man ikke aktivt vælge kun at spille offline-musik. Og selv om musikfilerne ligger lokalt på telefonen, “snakker” Spotify åbenbart hele tiden med serverne i forbindelse med afspilningen. Det betyder så, at systemet går død, når man skifter fra et nummer til et andet, hvis dataforbindelsen er væk i mere end nogle sekunder.
I den bil, vi kørte turen i, har det den kedelige konsekvens, at det får hele infotaintmentsystemet til gå ned med et hult drøn og genstarte, hvilket tager alt i alt tager et par minutter. Kedeligt, hvis man befinder sig midt i en kompliceret motorvejsudfletning.
Heldigvis var det kun et reelt problem i Tyskland, men dér skete det også et antal gange, inden den rette sammenhæng gik op for chaufføren.
Resten af turen gik afspilningen af de downloadede musikfiler som smurt, og i Portugal lykkedes det faktisk også at streame i længere tid ad gangen.
Telefon-app’en virker bare
Jeg vil ikke dvæle længe ved telefonfunktionen i Android Auto, for den virker ganske glimrende og uden besvær.
Dog skal man huske, at Android Auto er tilpasset chaufførens brug af systemet. Det betyder helt generelt, at man har begrænsede muligheder for at scrolle rundt i de enkelte funktioner, når bilen kører. Det gælder også listen med kontaktpersoner, og da stemmestyringen ikke virker endnu, må man standse for at få adgang til at bladre mellem alle kontaktpersoner.
I Maps kan man også kun søge efter destinationer, når bilen holder stille, og i Spotify kan man kun scrolle cirka halvandet skærmbillede ned på farten - alt sammen af hensyn til trafiksikkerheden.
Men det vænner man sig nu hurtigt til.
Konklusion
Som ejer af en smartphone giver Google adgang til en glimrende navigationsfunktion med konstant opdaterede kort og hurtig onlineopdatering af den aktuelle trafiksituation. Og med Waze bliver de fordele bare endnu større.
Derfor virker det noget noller at lægge telefonen i lommen og i stedet købe en stand alone-navigationsenhed med sugekop, løse ledninger, jævnligt behov for software- og kortopdateringer, der skal foretages via en pc, begrænset skærmstørrelse og så videre til bilen - hvis altså bilen understøtter Android Auto eller lignende.
Og selv om bilen ikke gør, kan man med trygt købe en holder til sin mobil, montere den i bilen og så afvikle Android Auto på den.
Google har haft held til at kode et system, som virker super intuitivt, og som har et effektivt design i forhold til at køre bil. Overskueligt, store symboler, tydelig tekst og enkel betjening.
På minussiden tæller nogle af de svipsere ved navigationsfunktion, jeg tidligere har beskrevet. Mangelfuld vejbanemarkering, manglende oplysninger om hastighedsgrænser, mystisk periodisk highspeed-afslutning af navigation, for blot at nævne nogle.
Man kunne måske også have forestillet sig, at Google ville give mulighed for at få vejnavne på originalsproget i stedet for, at alle vejnavne udtales på dansk. Eller i det mindste muligheden for at fravælge udtalen af andet end danske vejnavne.
Det virker også ret indlysende, at det mekaniske interface mellem telefon og bil skal tænkes helt om. Det vil helt sikkert give problemer på længere sigt, hvis man skal montere et stik og hive det ud af telefonen flere gange dagligt - også selv om USB-C virker meget stabilt.
Træerne vokser stadig ikke ind i himlen. Men Google skal alligevel have ros for et system, der bringer en almindelig standardbil anno 2017 i forbindelse med nettet og de services, vi har brug for på landevejene, og for at gøre det på en intelligent og brugbar facon.
Og så er der det med prisen. Det samlede dataforbrug på de godt 7.400 kilometer - inklusiv streaming (som mest foregik i Sverige og i Danmark) og opdatering af apps var 2,97 gigabyte.
Forbavsende lidt, var min første reaktion, da jeg fik opgørelsen fra 3. Og da mit abonnement giver adgang til 10 gigabyte data i udlandet om måneden uden ekstraregning, er det i hvert fald ikke det, der lægger hindringer i vejen.
Bonusinfo
Her er de teleselskaber, som med større eller mindre held leverede data- og taleforbindelser på turen.
Danmark: 3
Sverige: 3
Tyskland: Telekom, E-Plus, O2
Holland: KPN
Belgien: BASE
Frankrig: Orange F
Spanien: Movistar
Portugal: MEO, NOS
I en kommentar til de vekslende datahastigheder på turen ned gennem Europa skriver 3’s kommunikationschef Rikke Juul:
“Der er forskel på den leverede netværkskvalitet i de enkelte lande, og den er generelt ikke på niveau med, hvad vi kan levere i Danmark. Dernæst kan den naturligvis variere over tid afhængig af samtidigt antal brugere (biler på motorvejen, som også bruger databaseret vejvisning eller streamer Netflix på bagsædet) samt kvaliteten af brugerens telefon.”
“Vi har nogle faste aftaler med de udenlandske operatører, som enten inkluderer 2G, 3G eller 4G, og vi monitorerer løbende på den leverede oplevelse. Vi arbejder desuden løbende på at lancere 3G og 4G roaming i flere lande. På denne side kan man se, hvilke aftaler vi har i de enkelte lande.”
“Du har i øvrigt været afsted lige omkring det tidspunkt (den 15. juni), hvor alle EU-borgere har fået fri roaming på baggrund af EU's regulering. Lavere hastigheder kan derfor også skyldes, at der generelt er mange flere udlændinge, der roamer i EU-landene nu. Dermed er der markant flere om at ’dele kagen’.”
Masser af nummerpladescannere på motorvejene
Måske har du også selv lagt mærke til det, men jeg registrerede i hvert fald en del nummerpladescannere på det europæiske motorvejsnet, og min fornemmelse er, at der var flere end sidste år.
Først og fremmest så jeg dem ved grænseovergangene i både Tyskland, Holland, Belgien, og Frankrig.
I Portugal er motorvejsnettet i den nordlige del af landet nærmest smurt ind i nummerpladescannere, men det skyldes, at vejafgifterne betales via en scanning.
Turister skal naturligvis også betale, og det foregår på den enkle måde, at man kort efter grænseovergangen kører ind i et lille anlæg, hvor bilens nummerplade bliver scannet og parret med et betalingskort.
Derefter er det bare at ræse afsted på de meget fine motorveje uden irriterende afbrydelser af betalingsanlæg, som det ellers er normen så mange andre steder i Europa.