Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: 5G-succes i Danmark hænger i en tynd tråd / To robotter hos Facebook fik trukket stikket, da de udviklede deres eget sprog / BMW giver Google og Apple en begmand

5G-succes i Danmark hænger i en tynd tråd. To robotter hos Facebook fik trukket stikket, da de udviklede deres eget sprog. BMW giver Google og Apple en begmand

Godmorgen. Her på den sidste dag i juli får du det hurtige overblik over it-nyhederne fra Computerworld.

5G-succes i Danmark hænger i en tynd tråd

5G lover enormt hurtige mobile dataforbindelser, men 5G-sendernes rækkevidde er så kort, at der skal opsættes en sværm af dem rundt om på tage og husmure, og lige den del af udbygningen af det danske mobilnet kan godt gå hen og blive et stort problem, mener teleselskabet 3 i følge Børsen.

En del af problemet handler om, at prisen for at leje sig til en plads på kommunale bygninger ifølge 3 er ganske høj. Hvis den prispolitik fortsætter, vil det gøre businesscasen for 5G vanskelig og dermed forsinke udbygningen.

En anden del af problemet handler om, i hvilken udstrækning mobiloperatørerne må dele master og netværk. 3’s netværksdirektør Kim Christensen ønsker sig ifølge Børsen en mere smidig lovgivning og sagsbehandling.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) skriver til Børsen, at kommunernes prispolitik fortsat er et kommunalt anliggende, men at der findes gode eksempler, som han gerne vil være med til at udbrede. For eksempel er kommunerne i Region Sjælland omfattet af en aftale om ensartet sagsbehandling i forbindelse med mobilmaster. Desuden vil ministeren nedsætte et såkaldt 5G-forum, hvor parterne kan diskutere udfordringerne med udbygningen af nettet.

To robotter hos Facebook fik trukket stikket, da de udviklede deres eget sprog

Maskiner med kunstig intelligens har åbenbart en tendens til at udvikle et helt nyt sprog, når de skal kommunikere med hinanden. Sprog, som ikke giver mening for mennesker.

Senest har Facebook gjort sig den erfaring. To robotter ved navn Bob og Alice blev sat til at tale sammen for at teste den kunstige intelligens-software i robotterne, men kommunikation på forståeligt engelsk viste sig uhensigtsmæssigt for dem, så de begyndte at kommunikere i brudte sætninger fuld af gentagelser, som for robotterne var mere effektivt, fortæller en af forskerne bag, Dhuv Batra, fra universitetet Georgia Tech, til Digital Journal ifølge Finans.

Eksperimentet blev derfor lukket, for hensigten var at udvikle robotter, der kunne kommunikere med mennesker, fortæller forskeren.

Tidligere har det vist sig, at Googles oversættelsessoftware har lært sig at oversætte mellem sprog, softwaren selv har opfundet, skriver Digital Journal.

Det synliggør det åbenlyse dilemma, at mens kunstig intelligens selv finder veje til at effektivisere maskinernes ydeevne, når de skal kommunikere sammen, er det ikke givet, at vi mennesker forstår, hvad der sker. Og hvem har så kontrollen?

BMW giver Google og Apple en begmand

Android Auto finder nok aldrig vej ind i en BMW, og selv om BMW understøtter Apple CarPlay, er det ikke noget, bilfabrikanten råber særligt højt om, skriver Techcrunch.

I stedet vil BMW selv have fuld kontrol med den digitale del af køreoplevelsen. Blandt andet derfor har BMW opkøbt Nokias softwareafdeling i Chicago.

BMW har i stedet indgået et partnerskab med Microsoft, som betyder, at man for eksempel kan tilgå sin Outlook i en BMW. Senere vil man kunne bruge Skype for Business, men det hele vil ske i et BMW look and feeel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere