Artikel top billede Ikon

Tech-brief: Samsung scorer endnu et rekordregnskab / Videoer: iPhonen får vilde ‘AR’-evner / Microsoft udvider sit dusør-program for Windows-bugs

Verdens største mobilproducent skovler penge ind som aldrig før, Apples AR-fremtid begynder at blive formet, og Microsoft skruer op for jagten på sårbarheder i Windows.

Velkommen til en varm torsdag og endnu en omgang tech-orienterede nyheder.

Fordobler næsten sit overskud

Samsung - verdens største producent af smartphones - har aldrig tjent så mange penge på et kvartal som nu.

Det skriver AP.

Samsung havde i perioden april til slut juni et overskud efter skat på 61,5 milliarder kroner, hvilket er en stigning i forhold til sidste år på 85 procent.

Det skyledes hovedsagelig et godt salg af Samsung Galaxy S8.

Det tyder blandt andet på, at Samsung har lagt efterårets Note 7-fadæse bag sig. Her måtte Samsung tilbagekalde Note 7-telefoner fra kunderne, efter et mindre antal telefoner brød i brand på grund af fejl i batterierne.

En fejl der kostede Samsung 30 milliarder kroner.

Også Samsungs chipvirksomhed og skærmproduktion skaber stort overskud for den sydkoreanske virksomhed.

Blandt andet leverer Samsung hardware til Apple, så når Apple forventes at lancere ny smartphone til efteråret, vil det også betyde penge til Samsung.

AR til iPhones

Ved sin udviklerkonference, WWDC, løftede Apple sløret for sin nye augmented reality-platform, der bygges direkte ind i iOS.

Nu har udviklere haft softwaren i hænderne i nogle måneder, og resultaterne er spændende.

AR er ikke en ny opfindelse - Pokemon Go benytter det blandt andet allerede nu - men stabiliteten i nedenstående videoer er imponerende.

Blandt andet har en udvikler programmeret et program med Unity til iOS, hvor man kan tegne i rummet med en iPhone.

Eller hvad med en zombie, der angriber midt i din stue?

Et andet alternativ er et spil, hvor man med telefonen skyder invaderende rumskibe, der svæver rundt i kontorlandskabet. Eller hvad med et digitalt målebånd, som er overraskende præcist taget i betragtning, at det er et udviklerprodukt og kun måler via iPhonens kamera?

AR-apps vil udkomme til iOS til efteråret sammen med iOS 11.

Microsoft udvider sit dusør-program for Windows-fejl

Microsoft har I dag offentliggjort nye planer for sit dusørprogram, så alle, der finder en sikkerhedsfejl i Windows, kan modtage op til 95.000 kroner.

Microsoft har allerede løbende dusør-programmer for eksempelvis Edge-browseren, Windows Defender og Hyper-V hypervisor, men nu udvides programmet også til resten af Windows.

Du kan læse mere fra Microsoft her.

Det betyder, at hvis man finder en sikkerhedsfejl samt leverer en detaljeret ‘proof of concept,’ kan man modtage op imod 96.000 kroner. Hvis man kan bevise datalæk eller muligheden for ‘denial of service’ på forskellige tjenester, kan de give 30.000 kroner i dusør.

Du kan dog tjene endnu mere, hvis du kan finde fejl i Hyper-V. Hvis man kan påvise en sårbarhed, som kan udnyttes til at angribe en virtuel maskine via ondsindet kode udsendt af hypervisor, kan det give 1,6 millioner kroner.

Læs også: Ofre for ransomware har i alt betalt 160 millioner kroner i løsesum


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere