Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Apple får dobbeltstraf for patentfusk / Kæmpe aktion mod hemmelige handelsplatforme på “the dark web” har tråde til Danmark / Facebooks omsætning slår rekord

Apple får dobbeltstraf for patentfusk. Kæmpe aktion mod hemmelige handelsplatforme på “the dark web” har tråde til Danmark. Facebooks omsætning slår rekord

Godmorgen. Computerworld byder på en lille samling it-nyheder til at komme igang på. Velbekomme.

Apple får dobbeltstraf for patentfusk

Apple har krænket et patent, som ejes af University of Wisconsin-Madison, og det koster nu techgiganten en bøde på 3,2 milliarder kroner, skriver Finans med BBC som kilde.

Det er anden gang, at sagen om patentet kører i retten. Første gang var i 2015, og der blev Apple idømt en bøde på 1,5 milliarder kroner.

Den mere end fordoblede bøde skyldes, at Apple ikke har rettet ind efter den første dom i sagen. Apple skulle have ændret sine produkter, trukket dem tilbage fra markedet eller have indgået en aftale med universitetet, men intet af det skete.

Sagen drejer sig om en patenteret teknologi, som Apple brugte i sine A7- og A8-chips. Oprindelig have universitetet krævet en erstatning på 5,5 milliarder kroner.

Apple har appelleret afgørelsen.

Apple og universitetet har i øvrigt en anden og nyere patentsag kørende, som på grund af den aktuelle sag ligger stille. Det drejer sig om et patent på en teknologi, som gør det muligt at styre forbruget af kræfter i en smartphone. Patentet indgår i Apples A9-chip, som blandt andet bruges i Iphone 6S, skriver Finans.

Kæmpe aktion mod hemmelige handelsplatforme på “the dark web” har tråde til Danmark

Danske kriminelle har blandt andet købt eller solgt hackersoftware på to handelsplatforme på det, man kalder “the dark web” - altså den del af nettet, hvor der surfing kræver helt særlig software, der som udgangspunkt sikrer brugernes anonymitet.

De danske kriminelle er blevet afsløret i en aktion, som europæisk og amerikansk politi har kørt i fællesskab. Aktionen omfattede to af de største handelsplatforme på det mørke net kaldet Alphabay og Hansa, som nu begge er lukket ned.

Dansk politi har modtaget oplysninger i sagen, som politiet nu skal arbejde videre med, bekræfter vicepolitiinspektør Niels Denny Sørensen, operativ chef i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3 til Finans.

Facebooks omsætning slår rekord

Facebooks seneste kvartalsregnskab beretter om en omsætning på 59,3 milliarder kroner og et overskud på 24,8 milliarder kroner.

Det er ny rekord for selskabet, skriver Finans. Omsætningen er vokset med 45 procent i forhold til samme kvartal sidste år, og overskuddet er vokset med imponerende 71 procent.

Stort set al indtjening kommer fra reklamer, og ifølge Finans kommer en meget stor del fra mobile enheder.

To milliarder mennesker bruger nu Facebook mindst en gang om måneden, og 1,3 milliarder logger på dagligt. Facebook-aktien er steget 44 procent siden årsskiftet, skriver Finans.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere