Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mistænkes for spionage: Kaspersky færdig som godkendt it-sikkerhedsleverandør i USA

Det store russiske it-sikkerhedsfirma Kaspersky fjernes på grund af spionage-mistanke fra vigtig liste over godkendte leverandører til statslige, amerikanske organisationer. Selskabet benægter alt.

Den amerikanske regering stryger det russiske it-sikkerhedsselskab Kaspersky Labs fra listen over leverandører, der er godkendt til at levere til den offentlige sektor i USA, den såkaldte GSA Schedule (General Services Administration Schedule)

Det sker efter måneders mistanke om, at Rusland kan anvende russiske Kaspersky Labs it-sikkerhedsprodukter til at bane sig vej til amerikanske netværk og amerikanske systemer.

Kaspersky fjernes fra listen efter ‘grundig gennemgang og overvejelse,' som det hedder.

GSA oplyser endvidere, at det er organisationens opgave at ‘sikre høj integritet og sikkerhed for de statslige systemer og netværk i USA,’ hvilket det altså vurderes, at Kaspersky ikke længere er i stand til.

Kaspersky meddeler, at selskabet ‘aldrig har hjulpet og aldrig vil hjælpe nogen regering i verden med cyperspionage.’

Læs også: Efterretningsfolk advarer mod statslig brug af Kaspersky - kan have forbindelser til den russiske regering

“Vi er blevet fanget i et geopolitisk slagsmål, hvor hver side forsøger at anvende selskabet som en brik i det politiske spil,” lyder det fra Kaspersky med henvisning til den politisk spændte situation mellem Rusland og USA.

Det vurderes ikke desto mindre,, at det kan skade Kaspersky Labs markant ikke at være på GSA Schedule, som af mange offentlige organisationer anvendes til at vælge leverandør.

De offentlige organisationer kan ganske vist stadig vælge Kaspersky Labs som leverandør, men fraværet på listen gør det besværligt og til en mere omstændlig proces, da organisatonerne i givet fald ikke kan anvende GSA's kontraktrammeværk.

Det offentlige it-sikkerhedsmarked i USA er meget stort og i kraftig vækst i en tid, hvor it-sikkerheds og it-sikkerhedmæssig krigsførelse for alvor er kommet på alles læber, og hvor vi i den seneste tid har set flere eksempler på avancerede cyberangreb.

Det kan du læse mere om her: Ingen nødbremse og flere spredningsmekanismer: Derfor er nyt Petya værre end WannaCry

Flere amerikanske myndigheder har i et stykke tid haft Kaspersky Labs i kikkerten for at samarbejde for tæt sammen med de russiske myndigheder.

Således arbejder den amerikanske hær-kommando, Armed Services Committe, på at få forbudt Kaspersky som leverandør til amerikansk militær med den begrundelse, at det russiske selskab “kan være sårbart over for indflydelse fra den russiske regering.

Ifølge Bloomberg mistænkes Kaspersky i USA også for at have samarbejdet med den russiske efterretningstjeneste FSB.

Selv bedyrer Kaspersky, at selskabet samarbejder med mange forskellige myndigheder og organisationer, men at det ikke har nogen ‘upassende bånd til bestemte regeringer.’

Angiveligt har FBI fornylig aflagt besøg hos en lang række af Kaspersky Labs amerikanske ansatte for at krydsforhøre dem om deres arbejde og om selskabet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, overvejer nu helt at forbyde Kaspersky Labs som leverandør til den amerikanske stat.

Læs også:

Anklage: Kaspersky står i ledtog med russiske spioner

Kasperskys danske direktør efter spion-beskyldninger: Danske myndigheder skal 'på ingen måde' frygte at blive overvåget

Efter dramatiske anholdelser: Kendt it-sikkerhedsfirma inddraget i stor russisk spion-sag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren