Artikel top billede

Tesla ramt af blodbad på aktiemarkedet: Er blevet 78 milliarder kroner mindre værd på få dage

Tesla børsværdi rasler ned. I løbet af få dage er virksomheden blevet gigantiske 78 milliarder kroner mindre værd. Hvad går der galt for selskabet?

Det er blot få måneder siden, at den amerikanske elbilsproducent Tesla overhalede konkurrenterne indenom på aktiemarkedet og indtog positionen, som den mest værdifulde bilproducent i USA.

Men gennem de seneste dage har Tesla været udsat for et sandt blodblad på aktiemarkedet, og ifølge det amerikanske medie  Bloomberg har Tesla mistet 12 milliarder dollar - cirka 78 milliarder danske kroner - i børsværdi over de seneste dage.

Læs også: Tesla fortsætter med at race derudaf - er nu USA's mest værdifulde bilselskab

Det dramatiske fald i børsværdien betyder, at General Motors nu igen har overhalet Tesla som det mest værdifulde amerikanske bilselskab.

Ifølge Bloomberg er Teslas markedværdi nu reduceret til 50,7 milliarder dollar (svarende til 331 milliarder danske kroner, red), mens General Motors har en markedsværdi på 52,6 milliarder dollar. 

Læs også: Tesla og Elon Musk er elsket for de store visioner, men ude i horisonten trækker mørke skyer op

Faldende salg og langsom udrulning af ny bil

Teslas aktie har gennem årene vist sig at være yderst volatil, og tager løbende store udsving.

Det seneste fald skyldes en række negative udmeldinger i forbindelse med offentliggørelsen af det eneste kvartalsregnskab.

I den forbindelse kom det frem, at Tesla i det seneste kvartal har oplevet et skuffende salg af virksomhedens dyre Model S og Model X.

Samtidig blev det ifølge New York Times også afsløret, at udrulningen af den nye bil, Model 3, kommer til at ske en anelse langsommere, end hvad investorerne først blev stillet i udsigt.

Derudover måtte Tesla også erkende, at virksomheden har en række problemer med produktionen af en ny batteritype.

Den nye Model 3 ventes at gå i produktion i denne uge, og de første biler vil blive overdraget til kunderne allerede den 28 juli.

Tesla venter at producere 100 Model 3-biler i august måned, og herefter vil produktionen stige til 1500 i september og til 20.000 om måneden i starten af december.

Udfodres af Volvo

Tesla har gennem de seneste år markeret sig som den førende producent af elektriske biler, men virksomheden får i stigende grad konkurrence fra den etablerede bilbranche.

Tidligere på ugen meddelte den svenske bilproducent Volvo, at fra starten af 2019 vil alle nye Volvo-modeller være helt eller delvis være eldrevede.

Læs også: 
Er Teslas Elon Musk gal eller genial? Her er hans vildeste ideer




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis