Artikel top billede

Topchef trækker sig fra dansk kæmpesucces: Sitecore får ny CEO

Stifter og topchef Michael Seifert trækker sig som CEO for Sitecore. Ny direktør allerede udnævnt.

Den danske it-rigmand Michael Seifert trækker sig fra posten som administrerende direktør for Sitecore, som han har stået i spidsen for siden 2001, da han stiftede selskabet.

I stedet har Sitecore ansat amerikaneren Mark Frost som ny administrerende direktør, der tidligere har været CEO i Mark Monitor samt chef for SaaS-divisionen i CA Technologies.

Selv indtræder Michael Seifert nu i Sitecores bestyrelse.

“Mark Frost kommer dermed til at sætte Sitecore’s strategiske retning og skal drive og skalere virksomheden med dens førende teknologiløsninger inden for web content management, commerce og digital marketing software,” lyder det i en meddelelse fra selskabet.

Michael Seifert solgte i april 2016 sammen med de øvrige Sitecore-stiftere - Thomas Albert, Lars Fløe Nielsen, Ole Thrane og Peter W. Christensen - aktiemajoriteten i Sitecore til kapitalfonden EQT.

Det kan du læse mere om her: Stor kapitalfond overtager danske Sitecore.

Ved handlen beholdte Michael Seiftert en ‘betydelig andel’ af selskabet, som det dengang blev formuleret.

Salget til EQT indbragte ifølge regnskabet i Michael Seiferts holdingsselskab, Michael Seifert Holding Aps, ham mindst 700 millioner kroner.

Sitecore meddeler, at Michael Seifert med sin exit som topchef for det kraftigt voksende selskab får ‘indfriet sit ønske om at blive frigjort for det voksende ledelsesansvar.’

“Det betyder nemlig, at han fremover kan hellige sig det, han altid har brændt allermest for, nemlig at sikre, at Sitecore både forbliver i den globale førertrøje teknologisk og for de software løsninger, vi udvikler og sælger,” lyder det fra selskabet.

Sitecore har i en årrække været globalt førende inden content management (CMS) og er helt i front med udvikling af personaliserede marketing-løsninger til store globale kunder.

To gange Danmarks bedste

Successen understreges af, at Sitecore to gange har snuppet titlen som bedste danske it-virksomhed i Computerworlds Top 100.

Det kan du læse mere om her: Computerworlds Top 100: Her er Danmarks bedste it-virksomhed.

I løbet af det seneste regnskabsår sprintede Sitecores omsætning langt forbi milliarden fra 838 millioner til 1.136 millioner kroner - en stigning på 36 procent.

Faktisk har succesen været så voldsom, at Sitecore for få måneder siden nærmest var ved at blive kvalt i sin egen succes, i det det krævede så store investeringer at følge med ekspansionen, at det tærede voldsomt på selskabets overskud.

Det kan du læse mere om her: Ved at kvæles i succes: Vild vækst har ædt Sitecores overskud.

Sitecores CMS-løsninger har høstet stor anerkendelse fra analysefirmaer som Forrester og Gartner, og de seneste år har man især satset stærkt på udvikling af løsninger til såkaldt context marketing.

Det er et nyt marked, som ifølge Michael Seifert er langt fra færdigudviklet, og hvor potentialet er "mange gange større" end traditionel CMS.

"Context marketing er den næste store ting indenfor marketing, hvor indholdet i dine budskaber tilpasses til den sammenhæng - context - det optræder i. Alle marketing-folk vil gerne personalisere deres budskaber. Men for at få det rigtige indhold ud til modtageren, skal du kende historikken for det enkelte individ," fortalte Michael Seifert sidste år til Computerworld.

Læs også:

Stor kapitalfond overtager danske Sitecore

Her er den danske it-branches milliard-succeser

Sitecore-stifter efter milliardhandel: Her er det helt unikke ved Sitecore

Kapitalfond: Vi er klar med flere penge til Sitecore

En af Danmarks bedste CIO'er forlader sin stilling: COWI's CIO skifter til nyt topjob i den danske it-branche




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere