Artikel top billede

Undersøgelse efter hackerangreb på Mærsk: ”Forstyrrende dårlig cyber-sikkerhed i shippingindustrien”

Petya-angrebet lagde i sidste uge Mærsks it-systemer ned, og havneterminaler i hele verden var lammede. Ifølge et dansk sikkerhedsfirma står det grelt til med shippingindustriens cybersikkerhed.

”Vi begyndte for tre år siden med den antagelse, at shipping-industrien har et meget lavt niveau af cybersikkerhed. Den antagelse viste sig at holde stik.”

Lars Jensen har været ansat hos Mærsk i 12 år fra 1998 til 2010, og han er i dag CEO i sikkerhedsfirmaet Cyberkeel, der har specialiseret sig i penetrationstest i shippingindustrien.

Han har i kølvandet på Petya-angrebet, der lammede Mærsk i hele verden, taget temperaturen på den generelle cybersikkerhed i branchen.

Og ifølge ham ser det skidt ud.

Blandt andet er det hos hver fjerde af verdens største rederier muligt at lave såkaldt SQL-injection via den offentligt tilgængelige track-and-trace-funktion.

Det er den, som rederiernes kunder bruger til at holde øje med forsendelser ved at indtaste et referencenummer.

”Vi tjekkede bare, om man kan sætte ikke-fungerende kode ind i stedet og på den måde lave SQL-injection. Det er jo helt banalt, men 25 procent af de største rederier var sårbare overfor det. Det er ikke vildt imponerende,” siger Lars Jensen til Computerworld.

To år gamle sårbarheder

Petya-angrebet gjorde brug af en sårbarhed i ikke-patchede Windows-systemers SMB-protokol, der kaldes EternalBlue.

Det samme gjorde WannaCry-ransomwaren i maj måned, og de to cyberangreb har for alvor sat fokus på, hvor skidt det står til med opdateringspolitikkerne i mange virksomheder.

Det gælder også i shipping-industrien.

OpenSSL-sårbarheden Heartbleed trak store overskrifter, da den blev kendt i 2014, og systemadministratorer verden over frygtede, at hackere ville bruge den til at høste brugeroplysninger fra sårbare servere.

En patch kom – som altid – hurtigt på gaden, men adskillige rederier og havne står stadig pivåbne.

”Tre år senere kan jeg konstatere, at 10 procent af de største rederier og 20 procent af havnene stadigvæk ikke har patchet dette her,” siger Lars Jensen.

”Så har vi altså noget, der begynder at ligne et seriøst problem i denne her industri.”

Ifølge Analysehuset Alphaliner står Mærsk til at miste omkring 300 millioner kroner på det aktuelle cyberangreb.

Læs også:

Dansk CEO i skarp kritik af cybersikkerheden hos Mærsk: Mærsk kan simpelthen ikke have haft et særligt højt niveau af cybersikkerhed"

Fire barske konklusioner efter en uges hacker-storm: Her er læren af Petya




IT-JOB

AkademikerPension

Frontend-udvikler

Capgemini Danmark A/S

Security Consultant

team.blue Denmark A/S

Account Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren