Artikel top billede

Computerworlds læsere er ikke i tvivl: Vi kommer til at bruge rigtigt meget mobildata på ferien med nye roaming-regler

Med de nye roaming-regler, der netop er trådt i kraft, kan man frit bruge data i andre lande i Europa uden at få en ekstraregning. Computerworlds læsere er klar til at udnytte det fuldt ud, viser afstemning.

“Hvordan vil de nye roaming-regler ændre dit forbrug af data, når du rejser i Europa?”

Det spørgsmål stillede vi i sidste uge læserne af Computerworld i en online-afstemning, som du finder her.

Anledningen er naturligvis de nye roaming-regler, der netop er trådt i kraft.

De betyder, at danske mobilbrugere nu kan tale, sende sms'er og bruge data i et andet land i Europa uden ekstra omkostninger end den pris, de allerede har betalt for abonnementet.

Det store spørgsmål er så, hvor meget mere data danskerne kommer til at forbruge nu - det har nemlig stor betydning for den regning, som de danske teleselskaber ender med i sidste ende.

Læs mere om det her: Danske teleselskaber på bar bund inden sommerferien: Vil danskerne skrue vildt op for dataforbruget til sommer?

Det svarer Computerworlds læsere

Der er nu afgivet 303 stemmer i Computerworlds afstemning, og der tegner sig et klart billede af, at vores læserne har tænkt sig at give den gas med dataforbruget i udlandet med udgangspunkt i de nye regler.

Svarene fordeler sig nemlig således:

Jeg forventer at bruge langt mere data over mobilnettet: 38,61 procent.

Jeg forventer at bruge lidt mere mobildata end tidligere: 31,68 procent.

Jeg forventer at bruge den samme mængde mobildata som tidligere: 18,81 procent.

Jeg er altid på WiFi, så jeg bruger slet ikke data på mobilnettet: 5,28 procent.

Ved ikke: 2,64 procent.

Andet: 2,97 procent.

Har allerede hævet priserne

Computerworlds læsere er ikke repræsentative for den danske befolkning, men afstemningen kan alligvel give et fingerpeg om, at de nye roaming-regler (ikke overraskende) vil føre til et øget dataforbrug.

De danske teleselskaber vil da også uden tvivl holde godt øje med danskernes dataforbrug denne sommer.

Det skyldes ikke mindst, at der er langt flere danskere, der rejser sydpå om sommeren, end der er sydeuropæere, der rejser nordpå.

Derfor vil danske teleselskaber langt oftere skulle betale roaming-regningen til andre landes teleseskaber end omvendt.

Flere danske teleselskaber har derfor hævet priserne på deres abonnementer med 10 til 20 kroner for at undgå, at den regning, der nu kommer, bliver for dyr.

Alligevel budgetterer YouSee med at stå med en stor millionregning, når sommeren er forbi:

"Vores beregninger viser - ud fra, hvad vi tror, at vores kunder vil komme til at forbruge - at det kommer til at koste os 150 millioner kroner. Det er, selvom vi har lavet moderate prisstigninger på 10 til 20 kroner,” fortalte koncerndirektør og CFO i TDC Group og YouSee, Stig Pastwa, i sidste uge Computerworld.

Læs interviewet: Nu stiger prisen på YouSees mobilpakker - men YouSee mister stadig 150 millioner kroner

Læs også:

Danske teleselskaber på bar bund inden sommerferien: Vil danskerne skrue vildt op for dataforbruget til sommer?

Få styr på de nye roaming-regler: Her er vilkårene hos dit mobilselskab - så meget data kan du bruge

Nye roaming-regler presser danske teleselskaber: Nu vil to selskaber have dispensation - ellers bliver det for dyrt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere