Artikel top billede

Datatilsyn frikender dataindsamling i Windows 10: Microsoft slipper for million-bøde

Det franske datatilsyn varslede sidste år bødestraf til Microsoft for massiv dataindsamling om brugere i Windows 10. Men nu har Microsoft tilsyneladende rettet så meget ind, at franskmændene dropper sagen.

Det franske datatilsyn CNIL (Commission nationale de l'informatique et des libertés) har frikendt Microsoft i en privacy-sag om Windows 10, der startede sidste år.

Det skriver Securityweek.

CNIL vurderede sidste sommer, at Microsoft indsamler unødvendigt meget data om brugeren i Windows 10, og kritikken gik blandt andet på, at Microsoft overvågede brugernes internetbrug uden at spørge først.

Der blev varslet en bøde på 11 millioner kroner, hvis ikke Microsoft rettede ind, hvilket må siges at være relativt beskedent for en virksomhed på Microsofts størrelse.

Den kommende persondataforordning stiller dog noget større bøder i sigte for datasjusk, men nu dropper CNIL altså sagen, fordi Microsoft har strammet op.

Windows 10 indsamler nu færre data om brugeren, og Microsofts overvågning af internettrafik er blevet en opt-in-løsning, hvor brugeren før slet ikke blev spurgt.

Kortene på bordet

Windows 10 har været genstand for heftig kritik fra både NGOer og myndigheder for at indsamle for mange brugerdata, i i februar rettede datatilsyn fra 28 EU-lande en samlet kritik mod styresystemet.

I april måned reagerede Microsoft så i form af en opdatering, der gjorde det markant lettere at overskue, hvilke data, der indsamles, og hvad de bliver brugt til, ligsom Windows 10-brugere har fået flere og lettere tilgængelige muligheder for at slå dataindsamling fra.

"Der må simpelthen ikke herske tvivl hos vores kunder om, hvorfor vi indsamler de data, vi gør, og hvilken værdi det giver dem," sagde Ole Kjeldsen, der er teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft, i den forbindelse til Computerworld.

Læs også: Frankrig griber ind: Voldsom data-indsamling i Windows 10 er ulovlig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere