Artikel top billede

Landsret mildner igen byretsdomme til offentligt ansatte i bestikkelsessag

Onsdag og torsdag har landsretten nedsat straffen til to offentligt ansatte hos Udenrigsministeriet. Begge er stadig skyldige i at have modtaget bestikkelse fra Atea-ansatte.

Østre Landsret afgjorde onsdag og torsdag to ankesager om Ateas bestikkelse af offentligt ansatte.

I begge tilfælde var Østre Landsrets afgørelse en smule mildere end byrettens.

Det skriver Berlingske Business.

De to ansatte arbejdede begge i sin tid hos Udenrigsministeriet og var dømt for hver at have købt et Samsung-fjernsyn igennem Atea til en nedsat pris, hvilket af retten anses som en uberettiget fordel og hører under betegnelsen bestikkelse.

Den ene, en 57-årig it-konsulent, købte desuden en Samsung-mobil til rabat hos Atea, men Landsretten nedsatte hans straf fra 40 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste til 30 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.

Den anden, en 55-årig it-fuldmægtig, blev i byretten idømt 20 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten holdt fast i straflængden, men fjernede vilkår om samfundstjeneste.

Også tidligere har to ankesager i Atea/bestikkelsessagen resulteret i kortere eller mildere straffe til offentligt ansatte.

I marts slap to ansatte fra Københavns Kommune og DSB for fængselsstraffe, efter de havde anket sagen til Landsretten. I stedet modtog de hver betingede domme med vilkår om samfundstjeneste i stedet for henholdsvis 4 måneders og 60 dages fængsel.

Til efteråret starter de vigtigste sager i Atea-sagen, der omhandler sigtede i den såkaldte Region Sjælland-sag.

Læs også: Atea-bestikkelsessagen: Offentligt ansatte slipper for fængselsstraf




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere