Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Dansk gamer har tjent 2,3 millioner kroner på et år / Staten går tilsyneladende fri af Petya-angreb / Simcorp køber italiensk softwarefirma for en kvart milliard kroner

Dansk gamer har tjent 2,3 millioner kroner på et år. Staten går tilsyneladende fri af Petya-angreb. Simcorp køber italiensk softwarefirma for en kvart milliard kroner. Tidligere Composite får ny ejer igen. Janus Friis’ selvkørende småbiler bliver lovlige i Estland

Godmorgen på denne fredag. Her kommer overblikket over dagens hurtige it-nyheder.

Dansk gamer har tjent 2,3 millioner kroner på et år

Den 23-årige danske gamer Johan Sundstein tjente i fjor 2,3 millioner kroner efter skat i det første fulde regnskabsår for hans firma, BDNT.

Af regnskabet fremgår det, at BDNT landede en omsætning på godt tre millioner kroner.

Johan Sundstein har tjent penge på spillet Dota 2, hvor han spiller under gamernavnet ‘Notail.’

Det fremgår af esportsearnings.com, at han er nummer 18 i verden over de bedste Dota 2-spillere og han i alt har tjent knap 1,3 millioner dollar på spillet. Det svarer til 8,4 millioner kroner.

Staten går tilsyneladende fri af Petya-angreb

Staten er gået fri af Petya-angrebet, der har ramt Mærsk og en lang andre virksomheder og organisationer verden over.

“Vi har haft ret vellykkede forløb i forhold til både wannacry, der kørte for en måned siden, og så det angreb, der kører nu. Vi har sikret hele møllen, før det rammer," siger Michael Ørnø, direktør for Statens It, til Børsen..

Han peger dog på, at der ikke er nogen garantier for at det ikke vil kunne ske i fremtiden.

Simcorp køber italiensk softwarefirma for en kvart milliard kroner

Simcorp køber den italienske softwarevirksomhed APL Italiania, der udvikler og sælger software til forsikringsmarkedet.

Simcorp lægger 35 millioner euro - omkring en kvart milliard kroner - på bordet for det italienske firma, der har hovedkvarter i Milano og har 120 medarbejdere.

Overtagelsen betyder, at det italienske firma bliver omdøbt til Simcorp Italiania.

“[Opkøbet] hjælper os til at styrke vores position i Sydeuropa. APL Italiana har både en stærk udviklings-afdeling og en veludviklet konsulent- og service-forretning,” lyder det fra Simcorp-direktør Klaus Holse.

Han kalder det italienske selskab for et ‘perfekt match’ med Simcorp.

Tidligere Composite får ny ejer igen

Det danske CMS Composite får ny ejer igen, efter det i september 20216 skiftede navn til Orckestra CMS efter canadiske Orckestra, der i 2015 købte selskabet.

Nu overtager canadiske Mediagriff hele butikken. Orckestra har siden købet af Composite haft europæisk hovedkvarter i København.

Janus Friis’ selvkørende småbiler bliver lovlige i Estland

Janus Friis’ små selvkørende robot-biler bliver lovlige i Estland, der dermed er det første land, der godkender de små køretøjer.

De skal anvendes til at køre varer ud til kunderne uden brug af en dyr menneskelig chauffør.

Janus Friis har været involveret i projektet, der hedder Starship Technologies, i nogle år.

Du kan læse mere om de små køretøjer og ideen bag her: Her er Janus Friis' nye kæmpe-projekt: Små selvkørende fortovs-robotter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering