Artikel top billede

(Foto: Claus Sjödin)

Danske Bank dropper MobilePay til Windows: Lægges nu i graven

MobilePay vil om et par måneder ikke længere være at finde på Windows Mobile-platformen.

Om et par måneder er det slut med at benytte Windows Phones til at betale med MobilePay.

Danske Bank har meldt ud, at udviklingen af appen til Windows-telefonerne stopper, og inden for et par måneder fjernes Mobile Pay, WeShare og erhvervsversionen af MobilePay fra platformen. 

Og grunden er hørt før: Der er for få brugere på platformen. 

"Vi er helt nede på, at Windows Mobile og Phone kun har 1,4 procent af markedet, og det ser ikke ud til at ændre sig foreløbig," siger Peter Kjærgaard, presseansvarlig hos MobilePay til Computerworld. 

"Det handler om, at vi kun har en vis mængde ressourcer til udvikling og med det meget lave antal brugere på Windows-platformen, er det blevet for dyrt at udvikle til," tilføjer han. 

Læs også: Syv år efter lanceringen af Windows Phone er det slut med Lumia: Hvad nu, Microsoft?

Kan I ikke bare lade appen være?

Kan I ikke bare lade appen være i Windows Phone Store, så de få brugere stadig kan bruge den? 

"Jo, det er vi også blevet spurgt om af brugere på Facebook, men det kan vi simpelthen ikke. Vi håndterer folks penge, og derfor skal appen hele tiden være opdateret for at holde den sikker. Samtidig har vi gjort en dyd ud af, at alle uanset platform har de samme funktioner, og det vil vi ikke ændre på," siger Peter Kjærgaard.

MobilePay har i dag 3,5 millioner brugere i Danmark, og det er en af de absolut mest benyttede apps sammen med Facebook og Messenger. 

Når nu så mange benytter appen, har I så ikke et samfundsmæssigt ansvar ved at blive ved med at understøtte selv niché-markederne, så alle kan sende penge til andre? 

"Jo og det synes jeg også, at vi har levet op til. I Norge har Wips - en pendant til Mobile Pay - også netop stoppet supporten af Windows Phones, og det sker også andre steder. Spørgsmålet  er, hvor grænsen går, og vi finder desværre ikke længere sammenhæng mellem udviklingsudgifter og antal brugere," siger Peter Kjærgaard.

MobilePays pr-ansvarlige fortæller også, at der ikke er planer om at udvikle en UWP-app til Windows 10, som også kunne have fungeret til nyere Windows 10-telefoner, men hvis markedet med tiden ændrer sig, kan Mobile Pays planer også. 

Læs også: Microsoft lukker og slukker for Skype på række Windows-enheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere