Artikel top billede

Farligere og mere destruktivt end ransomware: Petya smadrer dine filer og kan ikke dekrypteres

Petya-malwaren spreder sig som ransomware og viser et krav om løsepenge for dekryptering. Men ofrene har aldrig haft noget håb om at få data tilbage.

Det verdensomspændende Petya-angreb, der har inficeret store virksomheder i hele verden med smitsom malware, er tilsyneladende endnu mere destruktivt end først antaget.

Petya bliver flittigt sammenlignet med WannaCry, fordi de begge krypterer data på ofrenes computere og viser et skærmbillede med et krav om løsepenge. Ransomware.

Men ofrene for Petya – herunder virksomheder som Maersk og medicinalgiganten Merck – har ingen mulighed for at få krypterede data tilbage.

Heller ikke selvom de betaler løsesummen.

Forklædt som ransomware

Computerworld har tidligere beskrevet, at hensigten med Petya ikke har været at tjene penge, fordi betalingsmekanismen – til forskel fra resten af Petya – er dårligt konstrueret og i praksis ikke virker.

Det kan du læse mere om her: Sikkerhedseksperter: Petya er ikke ransomware, det er meget værre og langt mere alvorligt

Og nu bekræfter eksperter fra sikkerhedsfirmaerne Kaspersky Lab og Comae, det aldrig har været muligt for Petya-ofre at få krypterede filer tilbage. Hackerne kan slet ikke dekryptere filerne, selv hvis de ville.

Ifølge Kaspersky indeholder den aktuelle udgave af Petya ikke det såkaldte installations-ID, der rummer de oplysninger, som er nødvendige for at dekryptere.

”ExPetr (aka NotPetya) indeholder ikke det pågældende installations-ID, og det betyder, at hackerne ikke kan trække de data ud, der er nødvendige for at dekryptere. Kort sagt kan ofrene ikke få data tilbage,” skriver Kaspersky i et blogindlæg.

Petya-angrebet har altså tilsyneladende aldrig indeholdt traditionel ransomware-funktionalitet, og det er indtil videre uklart, hvad formålet med den destruktive malware har været.

Sikkerhedsfirmaet Comae vurderer, at der er tale om et statssponsoreret angreb, og at ransomware-forklædningen skal lede mistanken væk fra statslige aktører og over på almindelige kriminelle.

”Vi opfatter det som et subtilt forsøg fra hackernes side på at kontrollere angrebets narrativ,” skriver sikkerhedsekspert Matt Suiche.

Der er indtil videre ingen myndigheder, der har bekræftet, at der skal være tale om et statsstøttet cyberangreb.

Læs også:Ingen nødbremse og flere spredningsmekanismer: Derfor er nyt Petya værre end WannaCry




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer