Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Region Sjælland: Langsomt internet koster os arbejdspladser / Greentel overtager krakkede Tjeeps kunder / Conferize godt fra start på børsen

Region Sjælland: Langsomt internet koster os arbejdspladser. Greentel overtager krakkede Tjeeps kunder. Conferize godt fra start på børsen. Maersk Tankers holder hackaton. Guldfirer-roer Niels Laulund ny direktør for IT-Mester. Fyret Uber-chef kendte til stjålne Google-data. Ny formand for it-forum.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen.

Region Sjælland: Langsomt internet koster os arbejdspladser

Region Sjælland går glip af flere tusinder arbejdspladser på grund af langsomme internet-forbindelser, mener regionen.

"Region Sjælland har den dårligste bredbåndsdækning i Danmark, og det er en alvorlig hindring for vækst," lyder det i en udsendt meddelelse fra Region Sjælland.

Baggrunden er en nyere rapport om bredbåndsdækningen herhjemme. Den kan du læse mere om her: Region Sjælland halter bagefter med bredbånd - sønderjyderne er bedst med.

"Virksomhederne vælger os fra, hvis vi ikke kan tilbyde ordentligt bredbånd. God digital infrastruktur er en nødvendighed på linje med vand, elektricitet og ordentlige veje, når man skal drive forretning," lyder det fra Peter Jacobsen, formand for Udvalget for klima, miljø, trafik og infrastruktur.

Greentel overtager krakkede Tjeeps kunder

Mobilselskabet Greentel, der holder til i Randers, rykkede fredag hurtigt, efter konkurrenten Tjeep pludseligt meddelte, at det gik konkurs.

Greentel overtager nu Tjeeps kunder, der ellers stod overfor at få lukket deres mobiltelefoner mandag.

Greentel har i de seneste uger forhandlet med Tjeep om en mulig overtagelse. 

Både Plenti, Call Me, Oister, CBB og Telmore var hurtigt ude med snøren med opfordringer til Tjeep-kunderne om at skifte til netop dem.

Du kan læse mere om Tjeep-konkursen her: Mobilselskab lukker: Tjeep konkurs under et år efter etableringen

Conferize godt fra start på børsen

It-selskabet Conferize fik en god begyndelse som børsnoteret selskab fredag.

Aktien blev introduceret på minibørsen First North til otte kroner og havde ved børsens lukketid nået 11,3 kroner. 

Det svarer til en stigning på 41 procent og betyder, at Conferize efter en dags handel havde en samlet værdi på mere end 100 millioner kroner.

Der blev på dagen solgt aktier for 28,8 millioner kroner til omkring 1.100 nye aktionærer.

Du kan læse mere om Conferizes notering her: Dansk it-firma debuterer på børsen - har 1.100 investorer på plads

Maersk Tankers holder hackaton

Tank-rederiet Maersk Tankers med 3.000 medarbejdere inviterer ifølge Børsen ‘hackere om bord'. Det sker via et hackaton, hvor selskabets vil sætte fokus på nye og innovative digitale løsninger.

"Vi har hyret folk med erfaring fra forskellige virksomheder, og vi vil også gerne åbne op for den eksterne verden, så de kan hjælpe os med at løse nogle af de forretningsplaner, vi har. Vi er meget glade for at arbejde sammen med eksterne partnere, for vi skal ikke udvikle alting selv," lyder det fra kommerciel direktør, Claus Grønborg.

Guldfirer-roer Niels Laulund ny direktør for IT-Mester

Den tidligere eliteroer Niels Laulund - der var med til at vinde VM- og OL-guld med den berømte ‘Guld-firer i 1990'erne - bliver ny topchef for kæden IT-Mester.

IT-Mester, der har hovedkvarter i Helsingør, er en sammenslutning af 40 mindre lokale it-selskaber med i alt 200 ansatte, som enten selv eller sammen løser en lang række opgaver for kunder over hele landet.

"Vi har brugt tre år på at opbygge IT-Mester til den landsdækkende virksomhed, den er i dag. Vi står nu over for udvikling af næste fase, hvilket forudsætter en ledelsesprofil, som den Niels kan tilbyde," lyder det fra bestyrelsesformand Lars Saltoft Kristoffersen.

Niels Laulund afløser Jørn Grankvist på posten. Han fortsætter som bestyrelsesmedlem og konsulent tilknyttet selskabet

Fyret Uber-chef kendte til stjålne Google-data

Den netop fyrede topchef for Uber, Travis Kalanick, kendte angiveligt til dokumenter, som en ingeniør havde hugget fra Google. Dokumenterne indeholdte fortrolige oplysninger om Googles teknologi til selvkørende biler.

Oplysningerne er kommet frem som led i en retssag mellem de to selskaber.

Ifølge Wall Street Journal rådede Travis Kalanick ingeniøren til at skille sig af med dokumenterne, efter han havde set dem. Uber købte efterfølgende ingeniørens firma for 680 millioner dollar.

Ny formand for it-forum

Netværksforeningen it-forum, der har til huse på Katrinebjerg i Aarhus, har valgt Brian Busk som ny formand.

Han er til daglig direktør og partner i Herning-virksomheden InfoSuite.

Et af hans satsningsområder bliver manglen på kvalificeret it-arbejdskraft.

"Især uden for uddannelsesbyen Aarhus oplever mange af vores medlemsvirksomheder en særlig udfordring med at tiltrække kvalificeret it-arbejdskraft. Der skal simpelthen gøres en særlig indsats for at få de ombejlede dataloger og elektronikspecialister til at arbejde uden for de større byer, og det skal it-forum være med til at sætte fokus på," lyder det fra ham,




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere