Artikel top billede

Efter ny video med lækket Continuum "2.0": Er der nye Windows-telefoner på vej?

En video med en lækket version af Microsofts stadigt smarte Continuum for Phones sammen med nye anonyme kilder vækker liv i drømmen om en Surface Phone

Da Microsoft for et par uger siden udsendte sin vanlige beta-version af Windows 10 Insider, skete der en fejl.

Fejlen betød, at der i stedet blev udsendt et internt best-build, som aldrig skulle være set af forbrugere og testere uden for Redmond.

Nysgerrige har i de efterfølgende uger gravet i test-versionen for at finde nyheder, og her finder det italienske medie Aggiornamenti Lumia ifølge onmsft.com, hvad der af fans kaldes Continuum 2.0.

Continuum er Microsofts lettere innovative system, der kan omdanne en Windows-telefon til en "næsten"-Windows 10-computer sammen med en skærm, mus og tastatur.

Den nye version af Continuum udnytter Microsofts nye shell-overflade kaldet C-shell til, at apps nu - endelig - kan køre i flere vinduer på samme tid. Det var den største kritik ved første version af Continuum.

Du kan se en video fra det italienske medies test af Continuum "2.0" herunder.

Ny hardware på vej? 
Det italienske medie har afviklet den lækkede Continuum-software på en ældre Lumia 950-telefon, men videoen er et tydeligt bevis på, at Microsoft stadigt arbejder på mobilsoftware.

Ligeledes indgik Microsoft et samarbejde med Arm-producenten Qualcomm om at få klassiske .net/win32-applikationer til at fungere på Arm-chipsæt til lette og strømbesparende bærbare computere, tablets og, ja, smartphones.

Derudover melder den kendte Microsoft-blogger Poul Thurott, at flere unavngivne kilder hos Microsoft fortæller ham, at der bliver udviklet på en mobilenhed med software, som måske ikke ligner det, vi kender i dag.

Læs også: Microsoft arbejder på nye smartphones - men de vil ikke komme til at ligne de smartphones, som vi har i dag

Dog skal du ikke forvente, at vi kommer til at se noget ny hardware foreløbig.

Microsoft har brændt sig nok på mobil-enheder med sin store nedskrivning af sin mobilafdeling efter opkøbet af Nokia, så hvis Microsoft går ind i mobil-branchen igen, skal det være med det helt rigtige produkt.

Læs også: Microsofts kommende Surface Phone: Hvad kan få dig til at købe den?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel