Artikel top billede

Danske virksomhederne er i fuld gang med internet of things - så meget fylder teknologierne allerede nu i Danmark

Internet of things-bølgen har allerede haft en massiv indflydelse på danske forbrugere og virksomheder, viser ny analyse.

Der er blevet talt og skrevet meget om internet of things i mange år efterhånden.

Den megen hype har været der af en grund, for potentialet med internet of things er enormt.

Læs også: Først ændrede World Wide Web alt: Nu eksploderer et nyt it-marked

Vigtigt er det dog, at man ikke skal betragte internet of things som noget, der er på vej som en anden fremtidsteknologi.

Internet of things har nemlig længe været den teknologiske virkelighed i både private hjem og i en række erhverv - eksempelvis i landbruget og i produktions- og servicevirksomheder.

Så mange bruger internet of things

Den udbredte brug af internet of things dokumenteres i en dugfrisk analyse, som Dansk Erhverv står bag.

Her kan man blandt andet læse, at 42 procent af virksomhederne i otte udvalgte, store brancher i dag bruger internet of things-teknologier. Det sker primært i produktionen.

"Internet of things-teknologier har måske især store potentialer, når de anvendes kommercielt i erhvervslivet. Blandt andet kan produktionsprocesser forbedres ved hjælp af sensorer, der selv rapporterer om problemer," lyder det i analysen.

Her bruger man internet of things

Konsulenthuset Iris Group har på vegne af Erhvervsstyrelsen udarbejdet en rapport, der undersøger brugen af internet of things i otte udvalgte brancher. 

Det drejer sig om Alarm, vagt- og sikkerhedstjeneste, detailhandel, forsyning og energi, fødevarer, maskinindustri, service-it, sundhed/velfærd, transport og logistik.

"De vigtigste mere specifikke anvendelsesområder for IoT i undersøgelsen var inden for områderne proceseffektivisering (33 procent af alle virksomhederne), produktinnovation (30 procent), nye forretningsmodeller (15 procent)," skriver Dansk Erhverv i analysen.

Derudover fylder internet of things også meget i 'smarte byer' og i moderne energiløsninger, ligesom eksempelvis også detailhandel, logistik og landbrug fremhæves som områder, hvor internet of things allerede har stor betydning i dag.

I analysen fra Dansk Erhverv kan man samtidig læse, at syv procent af den danske befolkning i dag anvender internet of things-teknologier - eksempelvis i form af biler, stikontakter, belysning, vaskemaskiner, termostater og alarmsystemer.

Læs også:

Her kan du spinde guld på internet of things: Der ligger milliarder gemt i disse områder

Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Super-teknologien 5G vil (sikkert) forandre alt - vi mangler de geniale idéer og gyldne business cases




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere