Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Netcompany skal levere afløser til udskældte Skoleintra - kommer til at hedde 'Aula' / Vattenfall søger danske leverandører til kæmpemarked / Amazon får patent på løsning til at forhindre webtjek i butikker

Netcompany skal levere afløser til udskældte Skoleintra. Tidligere Targit-topchef bliver bestyrelsesmedlem i AskCody. Vattenfall søger danske leverandører til kæmpemarked. Ingram Micro og Cloud Factory indgår partnerskab. Amazon får patent på løsning til at forhindre webtjek i butikker.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over de hurtige it-nyheder tirsdag morgen.

Netcompany skal levere afløser til udskældte Skoleintra

Netcompany har vundet ordren på afløseren til det ofte udskældte skolesystem, Skoleintra. Afløseren kommer til at hedde Aula, meddeler Kombit i en pressemeddelelse.

Aula skal leveres efter sommerferien 2019, hvor Skoleintra lukkes ned. Skolesystemet har mere end 1,2 millioner brugere, som logger ind mere end 20 gange i gennemsnit hver måned.

Der vil i udviklingen af Aula blive lagt stor vægt på øget brugervenlighed, som har været blandt de store kritikpunkter af Skoleintra. 

Det var oprindeligt planen, at Skoleintra skulle lukkes efter sommerferien 2018, men disse planer blev i fjor udskudt.

Det kan du læse mere om her: Du hænger på Skoleintra flere år endnu: Afløser udskydes efter problemer.

Netcompany vandt ordren foran CSC, Systematic og Assemble, der alle bød på opgaven.

Tidligere Targit-topchef bliver bestyrelsesmedlem i AskCody

Tidligere topchef og medstifter af den nordjyske BI-virksomhed Targit, Morten Sandlykke, indtræder i bestyrelsen for it-selskabet AskCody, der holder til huse i Aalborg.

AskCody står bag en løsning til planlægning og afholdelse af møder.

Morten Sandlykke skal nu være med at etablere AskCody i Boston, hvortil han flyttede for en del år siden for at stå i spidsen for et amerikansk fremstød for Targit, der i februar blev solgt til GRO Capital.

Du kan læse mere om hans amerikanske eventyr her: Dansk it-topchef flyttede hele familien til USA: Sådan er det at arbejde i Amerika.

"Jeg har gennem en menneskealder opnået en vis erfaring med at globalisere og vækste en it-virksomhed fra den helt spæde start, til vi i Targits tilfælde solgte virksomheden. Derfor mener jeg, jeg kommer med nogle kompetencer, som AskCody med stor fordel kan trække på, og jeg vil selvfølgelig gerne være med til at sikre endnu en nordjysk it-virksomhed global succes," lyder det fra Morten Sandlykke.

Vattenfall søger danske leverandører til kæmpemarked

Svenske Vattenfall skærper jagten på danske leverandører af digitale løsninger til det tyske fjernvarmemarked, hvor det svenske selskab er blandt de største leverandører.

Vattenfall har ifølge Børsen blandt andre North Q i kikkerten.

Det danske selskab står bag en måler, hvor man kan styre el og varme fra sin mobiltelefon.

Og DUC er i kikkerten som leverandør af digitale kontrakter.

Ingram Micro og Cloud Factory indgår partnerskab

Mægtige Ingram Micro indgår partnerskab med Esbjerg-virksomheden Cloud Factory, som skal skabe en ‘en seriøs spiller på det danske marked for automatiseret it-infrastruktur og services i skyen,' lyder det fra de to selskaber i en udsendt pressemeddelelse.

"It-leverandører har et stort behov for at kunne tilbyde automatiserede server- og back up-ydelser til deres slutkunder. Vores nye partnerskab med Ingram Micro betyder, at både it-forhandlere og slutkunder nu får adgang til nye cloud-baserede ydelser," siger CEO i Cloud Factory, Jacob V. Schmidt, i meddelelsen.

Amazon får patent på løsning til at forhindre webtjek i butikker

Den amerikanske internet-gigant Amazon har fået patent på en teknologi, der blokerer for butik-kunders mulighed for at tjekke online-priser på varer, som findes i den butik, som de står i.

Amazon kalder ifølge The Verge løsningen for ‘Physical Store Online Shopping Control.'

Løsningen vil også løbende kunne fortælle butikken, hvor du er, hvilket eksempelvis kan udnyttes til at fremhæve bestemme varer eller ‘diregere en sælger i din retning,' som det hedder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere