Artikel top billede

Mange nye udvidelser til Microsofts Edge - men browseren kæmper forgæves mod Chrome, Firefox, Safari og selv IE

Selvom Microsofts Edge over det seneste år har fået flere og flere udvidelser, der øger browserens brugbarhed, rykker den sig kun ganske lidt på markedet i kampen mod Chrome, Firefox og Safari. Edge kan heller ikke matche Microsofts aldrende Internet Explorer.

Det er nu snart et år siden, at Microsoft åbnede for muligheden for at køre med udvidelser i Edge-browseren.

Det skete i forbindelse med Windows 10 Anniversary Update i juli sidste år.

Allerede i forbindelse med annonceringen af udvidelser til Edge nogle måneder tidligere blev der fra Microsofts side lagt op til, at der var tale om en afgørende nyhed i Edge-browseren.

"Siden begyndelsen af Microsoft Edge-projektet har vores roadmap inkluderet udvidelser for at kunne understøtte et levende miljø for udvikler-innovation på toppen af browseren, der kan give nye og interessante scenarier for vores kunder," forklarede Microsoft.

Læs mere om det her: Microsoft klar med afgørende nyt om Edge: Nu kommer alle browser-udvidelserne

Et år senere er antallet af udvidelse nået op på i alt 40, skriver Winsupersite.com

Selvom det antal begynder at ligne noget, er det satdig langt fra antallet af udvidelser, der findes til browsere som Firefox og Chrome.

De browsere har i høj grad opnået stor succes på grund af de mange muligheder for at tilføjelse udvidelser og tilpasse browseren til ens eget specifikke behov.

Det kniber stadig for Edge på markedet

Edge-browseren har lige siden fødslen haft det svært blandt de øvrige browsere på markedet. Det er stadig situationen - trods de nu 40 forskellige udvidelser til Edge. 

Statistikfirmaet Statcounter vurderer, at Edge i maj måned havde en global markedsandel på 3,37 procent på markedet for browsere til desktop-computere og tablets.

Dermed har Edge kun rykket sig ganske lidt i forhold til maj måned sidste år - før udvidelser i browseren var en realitet. Dengang lå markedsandelen nemlig på 2,26 procent.

I Statcounters opgørelse ligger Chrome i dag på en suveræn førsteplads med en markedsandel 59,52 procent.

Firefox har 12,8 procent, Safari ligger på 10,58 procent, og Internet Explorer ligger på 8,34 procent - altså mere end dobbelt så høj en markedsandel som Edge.

På Computerworld.dk kommer 5,59 procent af alle besøg i dag fra en Edge-browser (både desktop, tablet og mobil)

Dermed ligger Edge også langt under IE blandt Computerworlds læsere, for den aldrende Microsoft-browser ligger på 12,67 procent.

Den mest populære browser på Computerworld.dk er Chrome med 42,65 procent, mens Safari har 29,28 procent (mange besøg fra iPhones og iPads) og Firefox 6,53 procent.

Læs også:

Microsoft klar med afgørende nyt om Edge: Nu kommer alle browser-udvidelserne

Windows 10 stormer frem - men Edge-browseren kan slet ikke følge med




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere