Artikel top billede

Foto: Google

It-virksomhederne indtager Bornholm i stor stil: Derfor valfarter it-branchen til Folkemødet

I de kommende dage sætter nogle af landets mest markante it-virksomheder og-aktører kurs mod Bornholm for at deltage i årets Folkemøde. Blandt dem er Terma, der har en klar strategi for, hvorfor virksomheden er til stede på Bornholm.

Torsdag bliver hele klippeøen i Østersøen sat på den anden ende, når tusinder af organisationer, politikere erhvervsinteressenter og helt almindelige danskere invaderer Allinge i forbindelse med det årlige Folkemøde på Bornholm. 

De seneste år har arrangementet trukket flere og flere større danske it-viksomheder til Allinge. En af de virksomheder er Terma, der arbejder indenfor forsvarsindustrien.

Virksomheden har de seneste år været tilstede med medarbejdere, men i år er det første gang, at man officielt står på programmet og skal deltage i debatter. Og hos Terma glæder man sig til at møde landets spidser. 

"Vi er der primært for at møde beslutningstagere, som er der i meget stor stil. Sekundært er vi der for at vise os frem på Bornholm, så folk kan se, at vi er en spændende virksomhed at arbejde for. I den rækkefølge," siger Jørn Henrik Levy Rasmussen, der er international chef hos Terma.

En del af feltet

Når Terma torsdag melder sig som aktiv deltager på årets Folkemøde, så tilslutter Jørn Henrik Levy Rasmussen sig et større felt af deltagere fra it-Danmark. 

Det drejer sig blandt andet om IBM, Microsoft Danmark, Netcompany, Nets, NNIT, Stofa, Siemens og Telia. 

Af dem er en lang række gengangere fra sidste år, men i følge Folkemødets program, så er, Netcompany, Stofa, Telia, og Terma nye på klippeøen. 

Og selvom Terma har langt størstedelen af sin omsætning i udlandet, så kan Jørn Henrik Levy Rasmussen sagtens se muligheder for andre virksomheder. 

"I Terma har vi 95 procent eksport, så vi er der for det danske miljø, men vores hovedkunder ligger mange andre steder ude i verden. Omvendt kan du sige, at hvis du har en stor del af din omsætning hos danske offentlige myndigheder, så er det jo også en mulighed for at møde direkte beslutningstagere omkring dig som leverandør," siger han.

Nye dagsordener

Lader man øjnene løbe ned over listen over begivenheder i Allinge i år, er der ingen tvivl om, hvad der er medvirkende til at lokke profiler som Eva Berneke fra KMD og Marianne Dahl Steensen fra Microsoft Danmark til Folkemøde. 

Temaerne til en lang række af årets arrangementer snor sig nemlig omkring ord som digitalisering, robotics, disruption, persondataforordningen og de digitalt indfødte. 

Det mønster genkender man hos Terma, der i år selv har fokus på it-sikkerhed. 

"Det er i høj grad it, når man snakker om cybersikkerhed, og det er bestemt en trend, jeg synes, jeg ser i programmet," lyder det fra Terma-chefen, der selv stiller op til en debat for Terma fredag ved middagstid.

CW deltager i debatten

Netop fordi en så stor del af Folkemødets arrangementer kredser om emner som digitalisering, er Computerworlds egen chefredaktør Lars Jacobsen også mødt op for at debatere fremtiden.

Det sker, når han fredag skal debatere med iværksætteren Toke Kruse om, hvordan fremtidens arbejdsmarked ser ud.

Og Lars Jacobsen kan da også sagtens se de store danske it-virksomheders motiv for at være tilstede på klippeøen henover den kommende weekend.

"Grunden til, at de store virksomheder er på Folkemøde er, at digitalisering er i centrum i år. Det har der været taget tilløb til i et par år, men nu rammer digitaliseringen og det påvirker arbejdspladser og arbejdsmarkedet. Sikkerhed og persondataforordningen er i fokus, og alle de ting gør, at der er rigtigt mange af de dagsordener, som vi dækker på Computerworld og som de store virksomheder går og roder med, der nu rammer samfundet."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer