Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Nu er det sket: Vildt dansk mobil-boom er stoppet - antallet af mobilabonnementer falder

Antallet af mobilabonnementer i Danmark er faldet efter en række år med vild vækst, og vi er nu tilbage på niveauet fra 2012. Få overblikket over udviklingen her.

I en række år er antallet af mobilabonnementer i Danmark bare steget og steget. Nu tyder meget dog på, at kurven er knækket.

Computerworld har set nærmere på den seneste telestatistik fra Energistyrelsen, hvor det fremgår, at der i andet halvår 2016 var 6.985.000 mobilabonnementer med tale.

Det er 1,3 procent færre end i andet halvår 2015, hvor antallet var 7.079.000.

Ser man isoleret på antallet af taletidskort, var der i samme periode tale om et fald på 18,8 procent, hvilket nok ikke mindst skyldes, at teleselskaberne generelt ikke satser så meget på denne type mobilløsninger længere.

Mens antallet af taleabonnementer er faldet, er antallet af dedikerede dataabonnementer steget med 5,5 procent til nu 1.328.000.

Læs også: Nedtælling i den danske telebranche: Nu kommer ekstremt vigtigt politisk udspil - alle venter i spænding

Lægger man alle typer af mobilabonnementer sammen, er der nu 8.313.000 mobilabonnementer i Danmark. Det er 0,3 procent færre end i andet halvår 2015.

Går vi 10 år tilbage, til andet halvår 2016, var der ifølge telestatistikken historiske data 5,8 millioner mobilabonnementer i Danmark.

Set over en 10-årig periode, har væksten altså været markant - men nu ser det for alvor ud til, at kurven er knækket.

Stadig flere abonnementer end danskere

Det har længe ligget i kortene, at stigningen i antallet af mobilabonnementer måtte ophøre før eller siden.

Det toppede i første halvår 2015 med i alt 8,4 millioner mobilabonnementer.

Det nuværende niveau med lige over 8,3 millioner er det laveste siden første halvår 2014 og faktisk det præcis samme antal mobilabonnenter, som der var i andet halvår 2012.

Her i Danmark var der i andet halvår 2016 144,6 mobilabonnementer per 100 indbyggere, så det er ikke fordi vi ligefrem mangler mobilforbindelser.

Heller ikke selvom det er et fald på en procent i forhold til andet halvår 2015.

Taler også mindre i mobil

Det fremgår også af Energistyrelsens telestastistik, at der i andet halvår 2016 i alt blev talt i telefon i 6,6 millioner minutter i Danmark.

Det var et fald på 0,9 procent i forhold til samme periode i 2015.

Samtidig blev der sendt 14 procent færre sms'er og 6,4 procent flere mms'er.

Læs også:

Super-teknologien 5G vil (sikkert) forandre alt - vi mangler de geniale idéer og gyldne business cases

55 procents vækst på et år: Så mange danskere har turbo-bredbånd

Nedtælling i den danske telebranche: Nu kommer ekstremt vigtigt politisk udspil - alle venter i spænding




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere