Artikel top billede

Efter kritik af Microsofts sikkerheds-dominans: Nu køber Microsoft sikkerhedsfirma og øger indsatsen

Mens Microsoft får kritik for at at udnytte sin dominerende position med Windows Defender og Windows, har selskabet netop opkøbt et nyt sikkerhedsfirma og gør klar til at investere endnu mere i sikkerhed.

Microsoft har købt det amerikanske sikkerhedsfirma Hexadite.

Det sker få dage efter, at Kaspersky intensiverede sin kritik af Microsofts stadig mere aktive indsats med sikkerhedsløsningen Windows Defender.

Læs også: Kaspersky i frontalangreb på Microsoft og Windows Defender: "Microsoft benytter tvivlsomme metoder"

Selvom købet af Hexadite i første omgang ikke relaterer sig til Kasperskys kritik, understreger det, at Microsoft kun har tænkt sig at øge indsatsen på sikkerhedsfronten.

"Når opkøbet er lukket, vil det bygge videre på det succesfulde arbejde, Microsoft allerede er i gang med for at hjælpe kommercielle Windows 10-kunder med at opdage, undersøge og reagere på avancerede angreb på deres netværk med Windows Defender Advanced Threat Protection (WDATP)."

Det forklarer Microsoft i en pressemeddelelse.

"WDATP vil fortsætte med at bevise sit værd i forhold til at opfange vigtige sikkerhedstrusler som zero-day angreb, ransomware og andre avancerede cybertrusler."

På vej med nye funktioner

Med købet af Hexadite vil Microsoft blandt andet satse endnu mere på kunstig intelligens i sikkerhedsløsningen, hvilket kan gøre det hurtigere at opdage og reagere på sikkerhedstrusler.

"Det er vores vision at levere en ny generation af sikkerhedsfunktioner, der hjælper vores kunder med at beskytte sig imod og opdage og reagere på det konstant udviklende cybertrussels-landskab," udtaler Terry Myerson, executive vice president for Windows and Devices Group i Microsoft.

"Hexadites teknologi og talent vil styrke vores eksisterende funktioner og gøre os i stand til at tilføje nye værktøjer og services til Microsofts virksomhedsrettede sikkerhedstilbud."

Kaspersky kritiserer Microsoft

Det er dog langt fra alle, der er lige begejstrede over Microsofts investeringer i blandt andet Windows Defender og måden, sikkerhedssoftwaren er koblet sammen med Windows på.

Kaspersky Lab-stifter og -direktør, Eugene Kaspersky, har rettet en hård kritik af Microsoft. Samtidig har Kaspersky indgivet officielle klager til både russiske myndigheder, Europa-Kommissionen og til de tyske konkurrencemyndigheder.

"Vi ser meget tydeligt - og er klar til at bevise det - at Microsoft bruger sin dominerende position på markedet for operativsystemer voldsomt til at promovere sin egen - underlegne - sikkerhedssoftware (Windows Defender) på bekostning af brugernes eget valg af sikkerhedsløsning."

"Sådan en promovering er forbundet med tvivlsomme metoder, og vi vil gøre konkurrencemyndighederne opmærksomme på disse metoder," lød det i sidste uge fra Eugene Kaspersky.

Microsoft har efter den seneste udmelding fra Kaspersky udsendt en officiel udtalelse, hvor selskabet blandt andet skriver:

"Microsofts primære mål er at holde kunderne beskyttet, og vi er sikre på, at sikkerhedsfunktionerne i Windows 10 er i overensstemmelse med konkurrencereglerne."

Læs mere her:

Kaspersky i frontalangreb på Microsoft og Windows Defender: "Microsoft benytter tvivlsomme metoder"

Sikkerhedsproducent raser: Microsoft forvirrer brugerne og skader konkurrencen med Windows Defender

Browser-producent anklager Microsoft: Windows 10 tvinger igen og igen brugerne til at have Edge som standard-browser




IT-JOB

Unik System Design A/S

Erfaren scrum master

Arbejdernes Landsbank

Cloud engineer

Thursday Consulting P/S

Technology - IT & Arkitektur Konsulent
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere