Artikel top billede

Efter afsløring af Googles datacenter-grund i Danmark: Så meget investerer it-giganten i nye datacentre

Google har fuld fart på investeringerne i nye datacentre og cloud-regioner. Senest har selskabet købt den store grund ved Fredericia.

Det trak store overskrifter, da det i starten af juni kom frem, at det er Google, der har købt den meget omtalte datacenter-grund i Tårup uden for Fredericia.

Læs om det her.

Men selvom Google har smidt 65 millioner kroner på bordet til Fredericia Kommune for grunden, så har Google samtidig meldt ud, at der på nuværende tid tidspunkt ikke er planer om at benytte grunden.

I stedet handler det om, at Google vil sikre sig muligheden for at ekspandere med datacentre i Europa, hvis det bliver relevant.

Det kan vi allerede nu godt næsten garantere, at det bliver, for Google er i øjeblikket i fuld gang med en stor datacenteropgradering og med sin satsning på Google Cloud.

Går efter erhvervskunderne

Google Cloud, der er en bred portefølje af produkter, teknologier og services, der er rettet mod erhvervskunderne, er Googles forsøg på at konkurrere mod Amazon Web Services og Microsofts Azure.

Læs mere her: Det rumler på cloud-markedet: Pludselig er Google i gang med at udfordre Amazon og Microsoft

Den ambition kræver masser af investeringer - ikke mindst i infrastruktur, herunder datacentre.

Og det er netop, hvad Google har gang i disse år.

Eksempelvis kan man hos Datacenter Knowledge læse, at hovedkoncernen Alphabet øgede capex-investeringerne med 10 procent fra 2015 til 2016 til 10,9 milliarder dollars, omkring 72 milliarder danske kroner.

Og investeringerne i fysiske aktiver vil nå nye højder i 2017.

Masser af nye cloud-regioner

Google har nemlig meldt ud, at satsningen på erhvervsrettede cloud-løsninger indebærer, at der frem mod slutningen af 2017 vil blive opført nye datacentre, der skal understøtte mere end 10 nye cloud-regioner.

"Vi åbner disse nye regioner for at hjælpe Cloud Platform-kunder med at udrulle services og applikationer tættere på deres egne kunder med lavere latency og hurtigere reaktionstid," forklarer Google i en officiel udmelding.

Der er dog endnu ikke meldt noget konkret ud om de danske datacenter-planer.

På Googles hjemmeside under cloud locations kan man se et kort (desværre ret utydeligt), hvor Danmark ikke står på under "future regions & number of zones."

Spørgsmålet er dog nok, hvor længe der går, før der også skal sættes en markering ved Fredericia, Danmark.

Læs også:

Google siger 'måske' - men der er ingen tvivl om, at et stort datacenter er på vej i Fredericia

Google gør klar til kæmpe datacenter i Danmark - køber grunde i Fredericia

Afsløring: Google kan lade datacenter-grund i Fredericia stå uberørt i årevis

Galleri: Her er Googles nye byggegrund i Fredericia - tag med på besøg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere