Artikel top billede

(Foto: scyther5 / scyther5)

100 angreb på et år: Hackere fører DDoS-krig mod Københavns Kommune

Københavns Kommune blev ramt af mere end 100 DDoS-angreb i 2016, hvilket er en kraftig stigning i forhold til året forinden. Både kk.dk og andre undersider har været blokeret. "Det ligner mest af alt ren chikane," mener kommunen.

"Det ligner mest af alt ren chikane."

Sådan beskriver Jens Ingemann, der er kontorchef i IT-sikkerhed og Videnscentre under Københavns Kommune, den bølge af DDoS-angreb, der ramte kommunen i 2016.

Ifølge interne dokumenter fra Økonomiforvaltningen, som analyse- og rådgivningsvirksomheden Udbudsvagten har gjort tilgængelige for Computerworld, blev Københavns Kommune ramt af mere end 100 DDoS-angreb i 2016.

Det har udløst forstyrrelser i forskellige dele af de kommunale systemer, og der er tilsyneladende tale om en betydelig stigning i antallet af angreb.

"Overbelastningsangreb, også kaldet DDos angreb, har været i kraftig vækst i 2016 og har ramt kommunen over 100 gange. Det er målrettede og koordinerede angreb, der typisk blokerer kommunens netværkstrafik. Angrebene har været mere eller mindre omfattende. Nogle har været målrettet www.kk.dk, andre subsites til kommunens hjemmeside og igen andre kommunens VPN forbindelser (Virtuel Private Network)," hedder det i en status til Økonomiudvalget.

Læs også: Københavns kommune bombarderes med DDoS-angreb: Men et enkelt trick har løst problemet.

Angreb meldes ikke til politiet

Hos Københavns Kommune ved man ifølge Jens Ingemann ikke, hvem der står bag de mange DDoS-angreb.

Og det er heller ikke lykkedes kommunen at identificere et mønster i angrebene, for at kunne komme gerningsmændenes motivation nærmere.

"Vi ved ikke, hvem der står bag det, eller hvad deres motiv er," siger Jens Ingemann.

Kommunen har dog ikke haft politiets hjælp til at opspore gerningsmændene af den simple årsag, at man ikke melder angrebene til ordensmagten.

"Vi har valgt ikke at melde alle DDoS-angreb til politiet. Der er simpelthen for mange."

Læs også: Aarhus Kommune ramt af bølge af ransomware-angreb: Er blevet inficeret 10 gange på under to år




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere