Artikel top billede

Android-grundlægger lancerer sin egen smartphone med en ret så speciel skærm

Andy Rubin, en af Android grundlæggere, har lanceret Essential Phone. En Android-telefon, der næsten kun består af skærm.

Efter flere måneders "hype" og små godbidder fra Twitter har Androids grundlægger, Andy Rubin, lanceret sin Essential Phone, der er en Android-telefon med et par unikke tricks under skærmen.

Faktisk er skærmen et af de største trækplastre ved telefonen.

Ligesom Samsungs seneste Galaxy S8 og LG G6 består Essential Phones front næsten kun af skærm med kun en lille smule sort kant i bunden af telefonen og omkring front kameraet, der går en halv centimeter ned midt i skærmen.

I sandhed et specielt designvalg.

Telefonen er en flagskibstelefon, hvad angår specifikationer.

Den har et Qualcomm Snapdragon 835-chipsæt, 4GB RAM, 128 GB lagerplads og et cirka 3.000 mAh-batteri. Det matcher telefoner som HTC's U 11.

Skærmen måler 5,7 tommer og har en opløsning på 2.560 x 1.440 pixels, men grundet de tynde kanter, føles telefonen ikke så stor.

Bagsiden er lavet af keramik ligesom Xiaomi Mi Mix-telefonen, og kanterne er af titanium, hvilket burde være langt mere holdbart end den aluminium, man kender fra Samsung Galaxy S8 eller iPhone 7.

Desuden kommer telefonen med et dobbeltløbet 13 megapixel-kamera ligesom det Huawei har i sine P9, P10 og Mate 9 Pro.

Den ene sensor fanger billeder i sort/hvid for at fange flere kontraster, og det andet i farver, hvorefter billedet samles til et med en mere realistisk og dynamisk spænd i farverne.

Modulær

Telefonen er udstyret med Android - andet ville være underligt fra Androids grundlægger - og vil komme med sin egen smarte assistent, som spiller sammen med Andy Rubins andet nye produkt: en smarthome-højttaler med sit eget Ambient OS-system.

Endnu en Smart-assistent slutter sig dermed til Cortana, Siri, Google Assistent og Alexa.

Telefonen har også et par magnetiske forbindelsespunkter i højre hjørne af telefonen, hvor du kan forbinde diverse ekstramoduler som eksempelvis et 360-graders kamera.

Motorola (Lenovo) gør allerede noget lignende med sine Moto-telefoner og Moto-Modules.

Flere andre producenter har ikke haft succes med det modulære design: Endnu et firma dropper drømmen om den modulære telefon - og det skal du være glad for

Telefonen bliver i første omgang kun sat til salg i USA senere i juni måned med en pris på 699 dollars - direkte omregnet til 4.600 kroner før dansk moms. Der er ingen udsigt til, at telefonen kommer til Europa eller Danmark endnu.

Læs også: LG mister milliardbeløb efter kikset smartphone-satsning: Forbrugerne gad slet ikke produktet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis