Artikel top billede

(Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

Erhvervsstyrelsen fastslår: TDC har lov til konstant at logge din smartphone

En ny afgørelse fra Erhvervsstyrelsen fastslår, at TDC - og andre teleselskaber - har lov til konstant at logge lokationsdata, når mobiltelefoner sender datatrafik.

Teleselskaber må gerne udføre logning af sine kunders færden, hver eneste gang mobiltelefonen sender og modtager data fra en sendemast.


Det konkluderer Erhvervsstyrelsen i en afgørelse på baggrund af en klage fra datalog og internetaktivist Christian Panton, der i februar 2016 rejste en tilsynssag hos Erhvervsstyrelsen, om hvorvidt TDC måtte logge lokaliseringsdata for MMS og anden mobildatatrafik.

Du kan læse afgørelsen her: (PDF)

Det er et krav jævnfør logningsbekendtgørelsen, at alle teleselskaber skal registrere og opbevare lokationsdata på tale-, SMS-, og MMS-trafik i et år.

Men Christian Panton dokumenterede sidste år sammen med Ingeniøren, at TDC-kunder konstant får deres færden registreret, når telefonen går på en sendemast.

Dette mente Christian Panton ikke var i overensstemmelse med udbudsbekendtgørelsen.

Den kræver, at al trafik- og lokaliseringsdata anonymiseres eller slettes, med mindre det hører under logningsreglerne, hvilket mobiltrafik ikke gør.

Umuligt at skille ad

Erhvervsstyrelsen kommer dog frem til, at TDC og andre teleselskaber ikke behøver at slette eller anonymisere lokationsdata registeret via mobildatatrafik.

Teleselskaberne har oplyst, at det ikke er teknisk muligt at opdele lokationsdataene fra de MMS-trafik og så lokationsdata fra mobildatatrafik generelt.

"De tre øvrige danske mobiloperatører har oplyst, at den tekniske indretning af deres systemer på samme måde som hos TDC indebærer, at der ikke kan ske en adskillelse af lokaliseringsdata for MMS og lokaliseringsdata for anden mobildatatrafik. Der er således ikke tale om et særligt forhold hos TDC," skriver Erhvervsstyrelsen i afgørelsen.

Teleoperatørenes brancheorganisation, Teleindustrien, oplyser desuden Erhvervsstyrelsen, at det vil koste et to-cifret millionbeløb og tage over et år at implementere, hvis teleselskaberne skal kunne adskille MMS-data fra anden mobildata.

Derfor konkluderer Erhvervsstyrelsen, at TDC som udgangspunkt ikke kan skille mobiltrafikdata og MMS-trafik fra hinanden, uden at det vil resultere i betydelige omkostninger.

Erhvervsstyrelsen henviser også til justitsministeriet, som oplyser, at ministeriet i øjeblikket arbejder på et nyt lovforslag.

Lovforslaget forventes at blive fremsat for folketinget i 2017-18.

Derfor vil det ikke give mening at kræve en ændring i logningen hos TDC på nuværende tidspunkt.

Læs også: Logning: Løbet er kørt forlængst - 'de' ved allerede alt om dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere