Artikel top billede

Kritik: "Hvorfor prøver staten stadigvæk selv at lave it?"

Regeringen lægger i et nyt udspil op til udvikling af fælles it-systemer på tværs af stat, kommuner og regioner. Brancheorganisation frygter offentligt it-monopol

"Der er ikke noget af det, regeringen foreslår, som det private marked ikke kunne gøre lige så godt eller bedre end det offentlige."

Sådan lyder meldingen fra Birgitte Hass, der er direktør i interesseorganisationen It-branchen, ovenpå regeringsudspillet "Fælles løsninger frigør penge til velfærd." 

I det nye udspil lægger regeringen op til at samle it-driften for 19.000 statsligt ansatte under Statens It, ligesom man vil undersøge mulighederne for fælles håndtering af blandt andet løn, bogholderi og tilskudsadministration på tværs af regioner, kommuner og stat.

Det kan du læse mere om her: Nyt udspil: Regeringen vil samle statens it-drift for at spare penge.

Birgitte Hass kan sagtens se ideen i fælles løsninger, men hun finder det håbløst, at man ikke lægger det i hænderne på de private it-virksomheder i Danmark.

"Vi har et kompetent marked med gode leverandører, der kan levere lige præcis det, som regeringen efterspørger. Jeg har svært ved at se ideen i, at det offentlige selv skal stå med det," siger hun til Computerworld.

Læs også: Professor: Vi kan undgå flere offentlige it-skandaler ved at fjerne it-udviklingen fra det offentlige

De rigtige folk til den rigtige pris

Birgitte Hass peger desuden på, at det kan blive svært for det offentlige at få fat i de it-kompetencer, der skal til for at implementere og drive store it-løsninger på tværs af myndigheder.

Regeringen fremfører også selv mangel på den rette arbejdskraft som en af de største udfordringer ved projektet.

Birgitte Hass pointerer, at der netop i disse år er særligt hård kamp om de rigtig gode it-folk.

"Der er mange kompetente folk i det offentlige. Men det er et ekstremt kompetitivt marked lige nu, så det offentlige kan få svært ved at finde og fastholde de rette kompetencer til den slags projekter," siger hun.

Regeringen vil samle it-driften under Statens It over de næste fire-fem år og undersøge mulighederne for andre fælles-løsninger i forbindelse med kommende økonomiaftaler.

Læs også: Nyt udspil: Regeringen vil samle statens it-drift for at spare penge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer