Lavprisselskaber presset for første gang

De danske discountselskaber er for første gang nogensinde presset. De øvrige mobilselskaber har indrettet deres priser, så kunderne ikke længere sparer store summer på at skifte, og nu går de i offensiven for at vinde det tabte tilbage.

For første gang er de danske discountselskaber, der sælger billig mobiltid på internet, presset. De store teleselskaber sørger for, at der højst er småpenge at spare, hvis kunderne skifter til et discountselskab.

- Den konkurrencemæssige fordel, som discountselskaberne havde, er væk nu, og kundeflugten til lavpris er for stærkt nedadgående, hævder direktøren for Telia Mobile, Jesper Brøchner.

- Kunderne har ingen grund til at forlade os, hvis de bare vil have den lave pris. Den æra er forbi. Lavprisselskaberne fik en stor luns, og den agter vi at tage tilbage nu, tilføjer han.

Kombinerer billige mobiler og minutter

Danskerne skifter gennemsnitligt mobiltelefon hver 18. måned, og tidligere har mobilselskaberne givet store tilskud til de billige telefoner.

De første i de forløbne tre år til, at hundrede tusindvis af danskere købte en billig mobiltelefon med tilskud fra TDC, Sonofon, Orange eller Telia og betalte de krævede abonnement i et halvt år. Telefonen brugte de imidlertid lige fra starten hos et discountselskab som Telmore og CBB Mobil.

Det dæmmer de store selskaber i dag op for ved at indrette deres priser, så kunderne kun får en billig mobiltelefon, hvis de betaler et dyrt abonnement i de første seks måneder. Når de seks måneder er gået, kommer kunderne automatisk over på et abonnement, der matcher lavprisselskabernes priser.

- Dermed kombinerer mobilselskaberne det bedste fra to verdener - billige minutter og billige telefoner. Det er noget, som lavprisselskaberne kan mærke. De skal kæmpe for kunderne nu, siger teleanalytikeren John Strand, Strand Consult.

- Vores strategi er at mindske afgangen af kunder, så det bliver sværere for lavprisselskaberne. De har stadig tilgang, men de er også begyndt at få afgang, der kan mærkes, supplerer administrerende direktør Per Nielsen fra Debitel.

Han vurderer, at et selskab som Telmore allerede har toppet, når det gælder overskud. TDC købte i januar de resterende 80 procent af aktierne i Telmore for 299 millioner kroner.

I slutningen af april betalte Sonofon 130 millioner kroner for CBB Mobil, og presset på lavprisselskaberne stiller de handler i et nyt lys.

Telmore-direktør optimist

Det er dog langt fra tilstrækkeligt til at fravriste Telmores direktør, Allan Christiansen, optimismen.

- Vores konkurrenter tror, at det er gjort med at tilbyde samme pris som os. Men vi har en unik kundeservice og enkelthed, og vores afgang er ekstremt lav, konstaterer han.

Han oplyser, at væksten er aftagende, og at han godt kan mærke, at de traditionelle selskaber taber færre kunder end tidligere.

- Men vi har haft et godt halvår. Vi er tæt på at runde en halv million kunder og kan bestemt ikke klage over udviklingen, siger Telmore-direktøren.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling

Centrica Energy

Head of CRM Solutions

PlanBørnefonden

Softwareudvikler
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere