Artikel top billede

Den nye Spectre x2. Foto: HP

HP lancerer nye Surface- og Macbook-alternativer med frisk hardware

Verdens største producent af computere, HP, har lanceret en håndfuld nye computere.

HP har opdateret en række af sine mest populære computere med ny indmad fra Intel.

Det gælder blandt andet for selskabets populære Spectre x2-tablet, der er en direkte og meget tydelig Microsoft Surface-konkurrent med dertilhørende tastatur-cover og indbygget kickstand.

Spectre x2 kommer med en opdateret Core i7-processor i Intels seneste Kaby Lake-familie. Den tidligere version af Spectre x2 havde en svagere Core M-processor.

Det betyder en kraftigere tablet-computer, der dog også uundgåeligt vil blive varmere og have en lavere batterilevetid.

HP estimerer otte timers oppetid mod den tidligere versions 10 timer.

Skærmopløsningen stiger til 3.000 x 2.000 pixels fra 1.920 x 1.080 pixels, ligesom Spectre x2 vil få mere lagerplads og tablettens USB A-porte bliver skiftet ud med de mindre USB C-porte.

Prisen ender på 11.898 kroner, og den kommer til salg fra midt i juni i Danmark.

Det gør Spectre x2 til et bedre valg end en Surface Pro 4, men det forventes dog, at Microsoft fremviser nye Surface-produkter i aften ved et Surface-event i Shanghai.

Læs også: Microsoft klar med endnu et hardware-event: Er det tid til en ny Surface Pro-tablet?

Opdateret Envy 13

De andre store HP-nyheder går på blandt andet en opdateret Envy 13 og HP's premium-hybridcomputer, Envy x360 15.

HP Envy 13 er en computer i metal-chassis, der umiddelbart ligner en Windows-version af Apples Macbook Air med samme kile-formede design.

Computeren har en 13,3 tommer skærm med en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels, hvor der på denne opdaterede version er blevet skåret i de sorte kanter omkring skærmen, 128 GB SSD (mindre end sidste års model), 8 GB RAM og op til 14 timers batterilevetid.

Den nye model har ingen HDMI-port men i stedet en USB C-port til skærme med DisplayPort.

Envy 13 kommer til salg i Danmark fra midt i juni og vil få en startpris på 6.690 kroner. Det er billigere end prisen for en Surface Laptop, der også bliver sat til salg i midten af juni. 

Læs også: Prøvekørt: Microsofts Surface Laptop er præcis lige så lækker som den ser ud

Også HP's Envy x360 15 er blevet opdateret med endnu smallere kanter omkring skærmen, hvilket gør computeren en smule mindre.

Læs også: Ny Surface Laptop og Windows 10 S: Her er nyhederne fra Microsofts store event




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere