Artikel top billede Ikon

Alternativ til Intel: AMD's Ryzen-processorer på vej til bærbare computere

I løbet af 2017 vil vi endelig se AMD's nye Ryzen-processorer i bærbare computere, hvilket for alvor vil give forbrugerne et alternativ til Intel-styrede maskiner.

AMD har haft travlt i 2017 med sin lancering af Ryzen-processorerne, den første processor-familie længe, der for alvor har kunne udfordre Intel på både pris og ydeevne.

Senest har AMD annonceret Threadripper, en vild 16-kernet processor til de absolut mest entusiastiske forbrugere og "prosumers," men i samme omgang annoncerede AMD også nye bærbar-orienterede processorer.

AMD's mobile Ryzen-familie har fået kodenavnet "Raven Ridge", og vil reelt set være en APU, et udtryk AMD tidligere har benyttet og betyder, at både CPU'en og GPU'en er samlet i én chip.

Ligesom resten af Ryzen-familien til de stationære computere vil Raven Ridge være bygget på AMD's Zen-arkitektur og vil være fire-kernet/8-threadet processorer, som AMD lover vil være at finde i alt fra tynde "ultrabooks" til kilotunge gamer-computere i løbet af 2017.

Asus har allerede lokket med en video på sociale medier med en af selskabets store ROC-gamercomputere sammen med et Ryzen-logo. Den potentielle Ryzen-bærbar vil blive lanceret i forbindelse med Computex-messen i starten af juni.

AMD på farten

Intel har siddet stabilt på tronen for processorer til de traditionelle computere med godt 81 procent af markedet, men i første kvartal 2017 tog AMD for første gang (cirka 2 procentpoint) i ti år markedsandele fra Intel ifølge PassMark.

Tilbage i 2006 var markedet mere ligeligt opdelt mellem Intel og AMD.

AMD har med sin Ryzen-serie forsøgt at sparke til den lidt stagnerede situation, hvor Intel sidder på størstedelen af markedet med sine Core i-processorer.

Du kan blandt andet læse vores anmeldelse af Ryzen-processorerne her: Test af AMD's nye Ryzen-processor: AMD er tilbage - og slår Intel

Læs også: AMD lancerer næste omgang Ryzen-processorer: Det kommer Ryzen 5 til at koste


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere