Artikel top billede

(Foto: IBM)

IBM til medarbejdere: Drop hjemmearbejds-pladsen eller find et nyt job

IBM gør op med en årtier lang tradition, der har givet medarbejderne mulighed for at arbejde hjemmefra.

Medarbejdere hos IBM i USA bliver nu stillet overfor et valg: Opgiv din hjemmearbejdsplads eller find et nyt job.

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal, der oplyser, at omkring 40 procent af medarbejderstaben hos IBM gør brug af hjemmearbejdspladser eller arbejder fra såkaldte satellit-kontorer.

Dermed kaster IBM sig ud i et opgør med en arbejdsform, som den amerikanske it-gigant var bannerfører for tilbage i 1980'erne, da IBM ifølge Wall Street Journal var en af de første virksomheder, der begyndte at tilbyde medarbejderne muligheden for at arbejde hjemmefra.

Ingen betydning for danske ansatte

Ifølge IBM's danske kommunikationschef, Benedicte Strøm, får beslutningen dog ikke umiddelbart konsekvenser for de ansatte hos IBM i Danmark.

"Der er tale om en lokal amerikansk beslutning, der ikke er blevet kommunikeret til os. Derfor får det ikke betydning for de ansatte her i Danmark," siger hun til Computerworld.

Ifølge Benedicte Strøm har IBM i Danmark en politik om, at de ansatte kan vælge at arbejde hjemmefra, når det er nødvendigt, men at deres arbejdsplads som udgangspunkt er på kontoret.

Bliver stærkere af at arbejde sammen

Allerede i februar meddelte IBM til de ansatte i virksomhedens marketingsafdeling, at det var slut med at arbejde hjemmefra.

Læs også: Slut med at arbejde hjemme for mange IBM-ansatte: Flyt til et af disse seks kontorer eller find et andet job

Her sagde IBM's marketingsdirektør til Michelle Peluso i en video til medarbejderne:

"Et hold bliver stærkere, mere magtfuldt, gør en større forskel, er mere kreativt og sagt lige ud af posen, så har vi det sjovere, når folkene på holdet sidder skulder mod skulder. At få folk samlet skaber en x-faktor," forklarede Michelle Peluso, men tilføjede også:

"Jeg ved, det er hårdt. Jeg ved, at mange af jer skal have en snak med jeres familier, venner og partnere, og det er ikke en nem ting for jer eller for IBM."

Ikke de eneste

IBM er langt fra den eneste it-gigant, der har taget sin politik om hjemmearbejdspladser op til revision.

I 2013 forbød Yahoos daværende direktør, Marissa Mayer, virksomhedens medarbejdere at arbejde hjemmefra.

"Det er ikke en generel holdning til hjemmearbejde. Det handler om, hvad der er det rigtige for Yahoo lige nu," lød forklaringen fra Yahoo dengang.

Læs også:
Yahoo-topchef svinger pisken: I SKAL møde på arbejde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere