Interview: Den danske lovgivning skal i langt højere grad skrives, så den kan læses og fortolkes af maskiner.
Det mener Thomas á Porta, der er administrerende direktør for virksomheden Formpipe Software, der lever af at digitalisere regeltunge arbejdsgange i det offentlige.
Han vurderer, at der er milliard-store besparelser at hente, hvis den danske lovgivning bliver omskrevet, så den er forberedt til at maskiner kan automatisere den.
I den vurdering støtter han sig blandt andet til beregninger fra regeringens Digitale Vækstpanel, der vurderer, at Danmark frem mod 2025 kan hente effektiviseringsgevinster på op mod 87 milliarder kroner ved at udnytte ny teknologi.
"Men det kræver, at vi indretter vores lovgivningen på en måde, der gør, at vi kan automatisere sagsbehandlingen. Jeg er ikke i tvivl om, at vi også kunne have undgået mange af de offentlige it-skandaler, hvis vi havde haft en mere digitaliseringsparat lovgivning," siger han til Computerworld.
Ifølge Thomas á Porta er det helt store problem, at en stor del af lovgivningen i dag bygger på subjektive kriterier, der kræver, at der sidder en sagsbehandler og tage stilling til hver enkelt sag.
"Når der bliver skrevet lovgivning i dag, glemmer vi alt for ofte at tage højde for, at vi gerne efterfølgende vil automatisere og digitalisere sagsbehandlingen. Derfor kommer lovgivningen tit til at læne sig op af nogle subjektive kriterier, der er unødvendige og samtidig gør det umuligt at automatisere," siger han.
Med objektive kriterier henviser han blandt andet til den slags kriterier, som eksempelvis tildeling af boligstøtte baserer sig på.
Her bygger tildelingen blandt andet på objektive kriterier om størrelsen af din bolig og dit indkomstgrundlag og ikke på en sagsbehandlers subjektive vurdering.
Succes med at digitalisere EU-lovgivningen
I Danmark har vi allerede gjort de første forsøg med at lave lovgivning med henblik på automatiseringer.
Et godt eksempel på det er ifølge Thomas á Porta tildeling af landbrugsstøtten, der er dikteret af EU-regler.
Her har Formpipe Software i samarbejde med Landbrug- og Fiskeriministeriet gennemført et automatiseringsprojekt, hvor ministeriet har bygget den danske implementering af EU-reglerne på objektive kriterier, som har gjort det muligt at automatisere tildelingen af landbrugsstøtte.
"Effekten er, at vi i Danmark er suverænt førende i EU, når det handler om, hvor hurtige vi er til at udbetale landbrugsstøttekronerne. Tidligere blev pengene udbetalt med et års forsinkelse, men i dag bliver over 90 procent udbetalt inden 2. december i det år, som støtten er tildelt for. Man kan faktisk se, at den hurtige udbetaling har effekt på landmændenes julegave-indkøb," fortæller han.
Når der tilsyneladende er så stort et potentiale i at gøre lovgivningen lettere at automatisere, vil det være fristende at kræve, at al lovgivning skal underkastes "digitaliseringstjek".
Men Thomas á Porta påpeger, at det ikke nødvendigvis er en ønskelig fremgangsmåde.
"Her er der en risiko for, at vi skaber en masse ekstra bureakrati, hvor der bliver lagt et ekstra lag oven på processen med at udforme loven. I stedet bør man overveje at tænke det ind lovigvningsprocessen fra starten af, hvor hver enkelt ministerium udvælger en række digitaliseringsprojekter, hvor det vil være muligt at tilpasse lovgivnignen," siger han.
Det er vel heller ikke al sagsbehandling, der bør automatiseres og baseres på objektive kriterier?
"Nej, naturligvis ikke. I nogle situationer er det nødvendigt med en menneskelig vurdering. Jeg vil da være rigtig ked af det, hvis sager om udsatte børn og unge udelukkende skulle sagsbehandles af en maskine, der kunne regne sig frem til, hvornår et barn skal tvangsfjernes. På nogle områder er vi som mennesker overlegne i forhold til maskinerne, men pointen er, at vi på mange områder glemmer, at det muligt basere lovgivningen på objektive kriterier," siger han.
Er du enig med Thomas á Porta? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
Læs også: Årets it-komet 2016: "Vi tager over, hvor ERP-systemet slutter, og det kan kunderne lide"