Artikel top billede

(Foto: scyther5 / scyther5)

WannaCry kunne være undgået: NSA overvejede at stoppe Windows-exploit for fem år siden

NSA overvejede for fem år siden at oplyse Microsoft om EternalBlue-exploitet af frygt for, at det ville komme i forkerte hænder. Havde man gjort det, havde WannaCry været undgået.

NSA-ansatte var allerede for fem år siden nervøse for, hvad der ville ske, hvis exploitet EternalBlue, der har muliggjort det enorme WannaCry-angreb, kom i hænderne på ondsindede hackere.

Internt i efterretningstjenesten overvejede man dengang at oplyse Microsoft om sårbarheden, så der kunne udsendes en patch.

NSA endte dog med at holde EternalBlue for sig selv, indtil det blev stjålet af hackergruppen Shadow Brokers sammen med en række andre Windows-exploits, der kort efter blev lækket på internettet 17.april i år.

NSA advarede Microsoft om exploitet kort inden lækket, og der blev udsendt en patch i marts måned.

Men det var for sent.

Det tager som bekendt en rum tid, før en sikkerhedsopdatering er rullet ud til alle Windows-brugere, og hackere var allerede klar til at udnytte sårbarheden i form af WannaCry.

For effektivt til at stoppe

Tidligere NSA-ansatte fortæller til The Washington Post, at man fra start godt vidste, at EternalBlue ville skabe kaos, hvis det blev stjålet.

Men det var simpelthen var for effektivt et spionage-værktøj til, at efterretningstjenesten ville give det fra sig frivilligt, og ifølge en NSA-ansat var hacking med EternalBlue utrolig let.

"Det var som at skyde fisk i en tønde," siger den tidligere NSA-medarbejder til Washington Post.

Microsoft har siden kritiseret NSA i skarpe vendinger for ikke at oplyse om EternalBlue tidligere, og chefjurist Brad Smith har offentligt bebrejdet NSA for WannaCry-angrebet.

WannaCry-ransomwaren har inficeret mere end 200.000 windows-computere i over 150 lande.

Læs også: Det største ransomware-angreb nogensinde: Det vi ved om WannaCry indtil videre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere