Artikel top billede

EU-Kommissionen løfter pegefingeren: Roaming må ikke bruges som undskyldning for prisstigninger på danskernes mobilabonnementer

EU-Kommissionen løfter pegefingeren over for de danske mobilselskaber, der hæver priserne for mange mobilkunder for at dække deres nye udgifter til roaming.

Det kan være i strid med EU's regler, når de danske teleselskaber hæver deres priser med 10 eller 20 kroner på en række abonnementer som direkte følge af, at EU fra 15. juni fjerner roamingafgiften.

Med de nye regler forbydes teleselskaberne at opkræve roaming-afgift direkte fra kunderne. Til gengæld må de godt opkræve en afgift fra hinanden, når deres kunder anvender et andet selskabs netværk.

Den afgift kan blive en dyr affære, mener mobilselskaberne, som over en kam har varslet ændringer i abonnementer og i mange tilfælde har flyttet kunder over på dyrere abonnementer.

Bladet Ingeniøren har modtaget et ‘notat' fra EU-Kommissionens danske kontor.

Her skriver kommissionen, at:

‘Roaming ikke kan bruges som undskyldning for prisstigninger. Der er ingen grund til, at teleselskaber i Danmark eller noget andet land i EU skal hæve priserne på grund af roaming-reformen.'

Ifølge bladet vil EU-Kommissionen dog ikke svare på, om prisstigningerne er direkte ulovlige.

'Kunder, som bliver truet med prisstigninger, bør informere den nationale myndighed,' lyder det i stedet i notatet.

Prisstigninger

Telia valgte onsdag at overflytte alle kunder til det såkaldte ‘Roam like Home'-abonnement, hvilket fører til en månedlig prisstigning på 10-20 kroner for mange.

3 har som reaktion på EU-beslutningen valgt kun at tilbyde udlandstelefoni under ‘3LikeHome'-pakken, mens Plenti har indført et basis-abonnement, der kun gælder i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Plenti klar med plan mod nye roaming-regler: Standard-abonnement skal kun gælde i Danmark.

TDC har omvendt valgt at hæve priserne på sine abonnementer, men til gengæld bibeholde muligheden for udlandstelefoni.

Telia meddelte i forbindelsen med prisstigninge, at en ‘beskeden prisstigning' på 10-20 kroner ‘bestemt ikke er noget, vi bliver rige af.'

Samtidig varslede Telia, at selskabet vil ‘kigge på' prisen igen, hvis den lille stigning viser sig uholdbar.

Hos TDC ved man heller ikke, om det er tilstrækkeligt med en prisstigning på 10-20 kroner om måneden.

Direktør Pernille Erenbjerg siger til Børsen, at stigningerne skal dække en estimeret ekstraudgift på 130 millioner kroner, men at TDC ikke aner, om estimatet holder vand, da det afhænger af, hvor meget kunderne bruger telefonen i udlandet.

"Det vil ikke gå i nul for os. Nu kommer vi med nogle prisstigninger, og så må vi se, hvor meget de kan afhjælpe problemstillingen. Men jeg tror, det bliver svært at regne sig frem til, at det her bliver en god forretning for os," siger Pernille Erenbjerg til Børsen.

Læs også:

De nye roaming-regler: Sådan kan de påvirke dit mobil-abonnement

Slut med skyhøje roaming-priser i EU: Roaming-afgifter fjernes til sommer

Den danske mobilkrig er i fuld gang: Telia og TDC bløder - Telenor og 3 skovler kunder til sig

Plenti: EU's nye roaming-regler kan blive farlig for discount-teleselskaberne og konkurrencen

Netop vedtaget i EU: Slut med afgifter for data-roaming til sommer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren