Artikel top billede

Kasperskys danske direktør efter spion-beskyldninger: Danske myndigheder skal 'på ingen måde' frygte at blive overvåget

Det russisk-ejede it-sikkerhedsselskab Kaspersky Labs beskyldes for at spionere på kunderne. Men danske kunder skal 'på ingen måde' frygteat blive overvåget, når de entreerer med selskabet.

Danske myndigheder bør ikke frygte at bruge den russiske sikkerhedsgigant Kaspersky Labs ydelser.

Sådan lyder det kortfattede budskab fra Leif Jensen, chef for Kaspersky Lab i Norden og Baltikum, til Computerworld

Det budskab kommer efter, at amerikanske efterretningsfolk ifølge mediet Buzzfeed News udtrykker bekymringer over, at amerikanske myndigheder er kunder hos Kaspersky, der ved flere lejligheder er blevet anklaget for at have tætte forbindelser til den russiske efterretningtjeneste.

Det kan du læse mere om her: Efterretningsfolk advarer mod statslig brug af Kaspersky - kan have forbindelser til den russiske regering

Da Computerworld spørger Leif Jensen om danske virksomheder og myndigheder bør frygte at anvende Kasperskys ydelser, lyder svaret:

"På ingen måde," siger han.

Derudover vil han ikke udtale sig til Computerworld.

"Jeg har forberedt et statement på e-mail, som jeg vil sende til dig for at undgå misforståelser."

Men jeg vil sådan set også gerne have mulighed for at stille dig en række spørgsmål, som jeg har forberedt...

"Jeg har ikke andre svar ud over de svar, som vi har forberedt i vores statement," lyder det fra Leif Jensen.

'Ingen forbindelser'

I den udtalelse som Computerworld efterfølgende får tilsendt, er Kasperskys britiske kommunikationschef Stephanie Ferguson sat cc, og her slår virksomheden - ligesom i udtalelsen til Buzzfeed - fast, at Kaspersky er en privat-ejet virksomhed, der ikke samarbejder med regeringer i Rusland eller andre lande. 

"Som en privat virksomhed har Kaspersky Lab ingen forbindelser til noget lands regering. Virksomheden har aldrig hjulpet, og vil ikke hjælpe, nogen regering i verden med at udføre cyberspionage," lyder det i det tilsendte citat.  

Samtidig angriber Kaspersky det amerikanske medie Buzzfeed for at anvende anonyme kilder. 

"Virksomheden har 20 år på bagen i it-sikkerhedsbranchen og har altid haft den højst mulige forretningsmoral. Kaspersky Lab finder det helt og aldeles uacceptabelt at virksomheden uretmæssigt bliver beskyldt af "anonyme kilder" uden nogen form for beviser der understøtter disse falske beskyldninger."

"Derudover har jeg ikke yderligere kommentarer," afsluttes mailen fra Leif Jensen. 

Læs også:

Efterretningsfolk advarer mod statslig brug af Kaspersky - kan have forbindelser til den russiske regering

Anklage: Kaspersky står i ledtog med russiske spioner

Efter dramatiske anholdelser: Kendt it-sikkerhedsfirma inddraget i stor russisk spion-sag

Kaspersky: Vi kommer til at leve med it-kriminalitet i de kommende 20 år - men så er det slut

Sikkerhedsfolk: Sådan vil ransomware-plagen udvikle sig (det bliver meget værre)





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere