Artikel top billede

Kasperskys stifter Eugene Kaspersky har flere gang afvist beskyldninger om, at han skulle have tætte forbindelser til den russiske regering og de russiske efterretningstjenester.

Efterretningsfolk advarer mod statslig brug af Kaspersky - kan have forbindelser til den russiske regering

Det russiske sikkerhedsfirma Kaspersky er tidligere blevet beskyldt for at have spion-kontakter, men alligevel bruges virksomhedens ydelser af den amerikanske regering. Det vækker bekymringer blandt efterretningsfolk.

Det russiske it-sikkerhedsfirma Kaspersky bliver brugt adskillige steder i det amerikanske regeringsapparat, og virksomheden kan dermed have adgang til offentlige it-systemer. 

Det vækker ifølge det amerikanske medie Buzzfeed News bekymring i det amerikanske efterretningsmiljø. 

Flere anonyme kilder, der er ansat i det amerikanske efterretningsvæsen, oplyser til mediet, at bekymringerne især skal ses i lyset af, at der menes at være tætte bånd mellem Kaspersky og den russiske regering.

Læs også: Efter dramatiske anholdelser: Kendt it-sikkerhedsfirma inddraget i stor russisk spion-sag

Kaspersky afviser regeringsbånd

En talsmand for Kaspersky afviser dog blankt over for Buzzfeed News, at der skulle være bånd mellem Kaspersky og de russiske myndigheder.

"Kaspersky har aldrig og vil aldrig hjælpe nogen regering i verden med at udføre cyberspionage," siger en talsmand for virksomheden til det amerikanske medie.

Kaspersky har siden 2008 haft konktrakter med statslige myndigheder i USA, hvor virksomhedens produkter blandt andet bliver brugt af Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet.

Men efter, at det gennem de seneste måneder er kommet frem, at statssponserede russiske hackere har forsøgt at påvirke udfaldet af den amerikanske valgkamp, er bekymringerne over brugen af Kasperskys ydelser dog steget.

Buzzfeeds kilder understreger dog, at de ikke selv har set dokumentation for, at Kaspersky på nogen måde skulle være involveret i den russiske indblanding i den amerikanske valgkamp, men kilderne oplyser i stedet, at deres advarsel tager udgangspunkt i en "bredere bekymring over russisk indblanding i amerikanske forhold."


Under mistanke i mange år

Kaspersky er gentagne gange blevet beskyldt for at have tætte forbindelser til de russiske myndigheder.

Eksempelvis har det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg tidligere fortalt, at flere og flere folk med forbindelse til den russiske efterretningstjeneste FSB gennem de seneste år har fundet vej til ledelsen i Kaspersky.

Samtidig skrev det amerikanske tech-magasin Wired for få år siden, at Kasperskys stifter, Eugene Kaspersky, angiveligt har en fortid i den sovjetiske efterretningstjeneste KGB og, at han i dag har tætte bånd til FSB og Vladimir Putins styre.

Eugene Kaspersky har både efter Wireds-artikel i 2012 og igen i 2015 skrevet blogindlæg, hvor han afviser beskyldningerne.

"Lad mig stave det med store bogstaver: Jeg har ALDRIG arbejdet for KGB," skrev Eugene Kaspersky i 2015.

I blogindlægget oplyser han dog, at han tidligere har arbejdet for det sovjetiske forsvarsministerium samt læst matematik på et uddannelsessted, der blandt andet fik finansiering af KGB.

Læs også:
Anklage: Kaspersky står i ledtog med russiske spioner

Tør du stole på ham: Magtfuld virus-milliardær vil begrænse net-friheden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere