Artikel top billede

(Foto: scyther5 / scyther5)

Sådan organiserer nigerianske bander cyber-svindel i Danmark: Hyrer dansk arbejdskraft på det mørke net

Danske virksomheder og myndigheder rammes i øjeblikket hårdt af CEO-fraud, og senest er Statens Museum for Kunst blevet franarret mere end 800.000 kroner. De falske direktører organiseres af afrikanske bander, der hyrer dansk arbejdskraft på det mørke internet.

"Dansksproget støtte tilbydes til dit email-baserede projekt."

Sådan formuleres et typisk opslag på det mørke internets job-fora, hvor afrikanske internet-bander finder lokal europæisk arbejdskraft til såkaldt CEO-fraud.

"Den slags formuleringer ser vi ofte. Det er meget professionelt, og disse mennesker har tilsyneladende ingen skam i livet," siger Rik Ferguson, der er sikkerhedsrådgiver for Europol og vicedirektør for sikkerhedsforskning hos japanske Trend Micro.

Ferguson har kigget nærmere på, hvordan kriminelle bander fra Afrika organiserer den bølge af sofistikerede CEO-frauds, der i øjeblikket skyller ind over europæiske lande.

Senest gik det ud over Statens Museum for Kunst, hvor ansatte blev narret til at overføre 805.000 kroner.

Der skal gode dansk-kundskaber til at overbevise ansatte om, at man er direktør i en virksomhed.

Men Ifølge Rik Ferguson bugner det mørke internet med deciderede job-portaler, hvor europæere tilbyder deres sproglige ekspertise til CEO-fraud.

"Det meste af det stammer faktisk fra Nigeria. Overraskende nok, når de nu snakker flydende dansk, engelsk, tysk og alle de andre europæiske sprog. Men der er mange lokale freelancere at trække på, som kan gøre CEO-fraud meget troværdigt," siger Rik Ferguson til Computerworld.

En vellidt chef kan modvirke svindel

Det er svært at sikre sin virksomhed mod godtroende medarbejdere, og presset kan føles stort, når en menig ansat pludselig får en mail fra direktøren, der beder om en hurtig pengeoverførsel.

Men ifølge Rik Ferguson er der to ting, man som virksomhedsleder kan gøre for at bekæmpe de falske direktører.

For det første bør man helt banalt indføre to-faktor-godkendelse af alle finansielle transaktioner, så ingen enkelt ansat kan overføre større beløb alene. 

Men direktørens vigtigste job i kampen mod CEO-fraud er ifølge Ferguson at skabe en virksomhedskultur, hvor de ansatte ikke er bange for deres ledere.

"De kriminelle misbruger tydeligvis det faktum, at medarbejdere ikke tør sige deres chefer imod. Så mit råd til cheferne er: Få indført de rigtige procedurer, og gør det klart for dine medarbejdere, at de altid gerne må afvise dig, hvis dit ønske afviger fra procedurerne."

Læs også: "Folk tror, at det kun er amerikanske firmaer, der er dumme nok til, at hackere kan tage deres data."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren