Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal /)

Aarhusianske Systematic mangler op mod 70 mand efter stor indgang af ordrer

Aarhusianske Systematic har landet en helt stribe ordrer på opgaver til sundhedssektoren. Men selskabet mangler folk.

Aarhusianske Systematic mangler i masser af folk, efter selskabet har landet en hel stribe nye ordrer på opgaver til sundhedssektoren både herhjemme og til udlandet.

Salgsdirektør Henrik Jespersen siger til ITWatch, at Systematic for tiden står med 60 til 70 ledige stillinger, hvoraf selskabets såkaldte Sundhedsafdeling mangler de 25.

"De seneste to år er vi gået fra 70 medarbejdere til godt 200 i sundhedsafdelingen alene. Det har været en rigtig spændende vækst, og lige nu er vores største udfordring at finde nok medarbejdere," siger han til ITWatch.

Systematic vandt for nogle uger siden ordren på at levere et nyt omsorgssystem til 13 storkøbenhavnske kommuner samt elektronisk borgerjournal til otte kommuner under den såkaldte Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening.

Her slog selskabet KMD og EG i opløbsfasen, og det er blandt andet til denne opgave, at Systematic mangler folk.

Problemet er dog generelt og langvarigt. For et år siden lød det således fra Poul Damm fra Systematic, at selskabet kunne ansætte 100 mand her og nu, og gerne så, at de kunne begynde 'på mandag.'

Det kan du læse mere om her: It-virksomhederne hungrer efter nyuddannede: "Vi leder efter 100 nye folk, der kan begynde på mandag"

Systematic har for tiden god vind i sejlene. Medarbejderantallet er steget støt i de kommende år, og selskabet har i dag godt 750 medarbejdere.

Blandt andet landede selskabet fornylig en kæmpeordre på et nyt militærsystem til den amerikanske hær.

Dengang fortalte direktør og stifter Michael Holm til Computerworld, at ordren kan løbe op i halvanden milliarder kroner over en fem-årig periode.

Det kan du læse mere om her: Aarhusianske Systematic scorer gigantordre til halvanden milliarder kroner: "Vi bliver verdens største leverandør af denne type systemer".

Læs også:

Disse it-folk er danske it-virksomheder især på udkig efter.

Systematic-stifter: "Vi vil hellere uddanne vores ansatte og risikere at de rejser, end at lade være med at uddanne dem og så risikere, at de bliver"

Historien om danske Systematic: Runder 30 år, 500 medarbejdere og 500 millioner i omsætning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer