Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: DSB's systemer igen oppe at køre efter stort nedbrud / Konsulenthuset 7N på vej mod 1.000 konsulenter / Mærsk samler det hele i Azure

DSB's systemer igen oppe at køre efter stort nedbrud. Konsulenthuset 7N på vej mod 1.000 konsulenter. Mærsk samler det hele i Azure. Founders House indgår samarbejde med endnu en venturefond. Nets præsenterer Dankort til din mobil senere i dag. Uber i samarbejde med Dallas og Dubai om flyvende biler (jo, du læste rigtigt)

Godmorgen fra Computerworld og velkommen til oversigten over de korte it-nyheder torsdag morgen.

DSB's systemer igen oppe at køre efter stort nedbrud

DSB's billetssystemer er igen oppe at køre, efter de bragede ned onsdag eftermiddag ved 15:30-tiden.

Her gik systemerne ned så eftertrykkeligt, at det ikke kunne lade sig gøre at købe en billet hos DSB, der oplyste, at der stadig ville blive skrevet bøder ud, men at de ville blive refunderet ved henvendelse til DSB's kundecenter.

Problemet skyldes et strømudfald hos NNIT, der leverer systemet til DSB.

Konsulenthuset 7N på vej mod 1.000 konsulenter

Konsulenthuset 7N - der fungerer som agent-virksomhed for eksterne konsulenter - runder efter et godt regnskab med overskud på 28 millioner kroner - snart 1.000 konsulenter, men selskabet har ifølge direktør Jeppe Hedaa faktisk haft arbejde til yderligere 200 mand.

"Vi er jo aldrig i balance, enten mangler vi folk, fordi det går godt, eller også har vi folk siddende på bænken. Denne tid er præget af, at vi bare ikke kan få folk nok," siger Jeppe Hedaa til ITWatch.

Mærsk samler det hele i Azure

A.P. Møller-Mærsk vil for alvor satse på digitale muligheder og indgår nu tæt samarbejd med Microsoft. Al produktudvikling skal fremover ligge i cloud-miljøet Azure, skriver Børsen.

Her skal hundredevis af systemer og funktioner samles. Hidtil har selskabet anvendt mange forskellige enheder i skyen fra forskellige divisioner og regioner.

"I stedet for at bruge skyen på bare at udføre spareøvelser, vil vi fokusere på hurtigere udvikling og udbredelse af digitale løsninger på platformen," siger digitaliseringsdirektør Ibrahim Gokcen til Børsen.

Founders House indgår samarbejde med endnu en venturefond

Der er godt nyt for iværksættermiljøet, for iværksætter-hub'en Founders House indgår samarbejde med den engelske kapitalfond Index Ventures, der har slået sig op på at pumpe penge ind i de bedste iværksætter-virksomheder.

Ifølge en pressemedddelelse har Founders House og Startup Village nu samarbejde med alle de store nordiske kapitalfonde.

"Index Ventures er enormt kompetent til, hvad den gør, og med samarbejdet får vi en vigtig kobling til ventuekapital i London og videre ud," lyder det fra CEO Tine Thygesen.

Nets præsenterer Dankort til din mobil senere i dag

Og så er det jo dagen, hvor Nets løfter sløret for selskabets nye Dankort til mobiltelefonen.

Den nye såkaldte wallet er udviklet i stor hast og med den kan man anvende sin mobiltelefon som Dankort ved at føre telefonen hen over betalingsterminalen.

Vi skrev mere om den nye wallet på Computerworld i går, og vi følger op senere i dag, så stay tuned.

Du kan læse vores artikel fra onsdag her: Brug din smartphone som Dankort: Nets præsenterer mobiltelefon-dankort torsdag.

Uber i samarbejde med Dallas og Dubai om flyvende biler (jo, du læste rigtigt)

Vi slutter af med en højtflyvende nyhed: Uber indgår samarbejde med Dallas og Dubai om udvikling af flyvende biler som ny transportform.

UBer håber at kunne være klar med en flåde af flyvende biler inden 2020 og arbejder for tiden på at udvikle en prototype. Der er dog en række lovmæssige barrierer, der skal overvindes, og det er her, at samarbejdet med de to storbyer kan visse sig nyttigt.

"The race is on," lyder det fra Uber, da også andre selskaber kigger på flyvende biler, eksempelvis Google og Airbus.

Du kan se eksempler på nogle af de flyvende biler her: Fremtidens flyvende biler - her har du 10 bud på din (måske) kommende bil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere