Artikel top billede

Dansk Erhverv klar med 130 nye it-forslag: Lavere aktieskat skal give kapital-boom til danske it-iværksættere

Danske Erhverv ønsker en markant sænkning af den danske aktieskat. Det skal forhindre at innovative danske virksomheder tager til udlandet for at blive børsnoteret.

Da den danske nano-satelit-producent i Gomspace sidste år blev børsnoteret, skete det ikke på børsen i Danmark, men på First North Premier-børsen i Stockholm.

Og Gomspace er blot en ud af flere danske virksomheder, der gennem de seneste år har ladet sig børsnotere i Sverige fremfor i Danmark.

Læs også: Nordjysk tech-firma skal fordoble medarbejderstaben efter kæmpeordre: "Det er en banebrydende ordre for hele nano-satellit-branchen" 

Skatten skal ned på svensk niveau

Derfor ønsker erhvervsorganisationen Dansk Erhverv nu, at vi i Danmark gennemfører en sænkning af aktieskatten fra 42 procent i dag til 27 procent, hvilket svarer til niveauet i Sverige. 

Forslaget indgår som en del af pakke med i alt 130 anbefalinger, der kan gøre Danmark til digital vindernation, som Dansk Erhverv netop har offentliggjort. 

"Det er jo påfaldende, at der sker flere børsnoteringer af danske virksomheder i Stockholm, end der gør i København."

"Og for en mindre eller mellemstor dansk virksomhed er det jo formodentligt lettere at skaffe kapital, hvis den bliver børsnoteret i Danmark, hvor investorerne har et bedre kendskab til virksomheden," siger Jacob Ravn, der er skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

Ifølge erhvervsorganisationen er de mange danske børsnoteringer i Sverige et symptom på, at vi i Danmark har en svag aktiekultur, som hæmmer innovative dansk virksomheder i at få tilført den kapital, der er nødvendig for at få realiseret deres ideer.

"Det har været en udfordring efter finanskrisen, hvor især små- og mellemstore virksomheder har været hæmmet af, at bankerne er blevet tilbageholdende med at udlåne penge," lyder det fra Jacob Ravn.

Dansk Erhverv vurderer, at forslaget især vil være gavn for virksomheder i det mellemstore segment, hvor det stadigvæk kan være en udfordring at få kapital gennem bankerne, men som samtidig har fået de første investeringer fra business angels- og venturekapitalselskaber.

Læs også: Nu kan de bade i penge: Mød dem der har scoret kassen på Snapchats vilde børsnotering

Iværksætter: Allerede god adgang til venturekapital
En vurdering, der deles af den danske serie-iværksætter Jonathan Løw, der dog påpeger, at virksomheder i dette segment i forvejen har relativ god muligheder for at få tilført venturekapital. 

"I dag er det klart sværest for virksomheder at få tilført de første 50.000 til 500.000 kroner, mens de virksomheder, der vil have gavn af det her foreslag typisk også vil have gode muligheder for at få tilført venturekapital. For dem er det ofte også en afvejning af om en børsnotering er det strategisk rigtige at gøre," siger han. 

Alligevel mener Jonathan Løw, at det vil være en god nyhed for danske iværksætter, hvis forslaget gennemføres. 

"Det er jo helt fjollet, at danske virksomheder skal tage til Sverige for at blive børsnoteret. Det giver ganske enkelt ingen mening," lyder det fra Jonathan Løw. 

Han påpeger blandt andet, at det også kan have en positiv effekt for de relativt nystartede iværksætter, hvor en del aflønningen ofte foregår via medarbejderaktier. 

Samtidig vurderer han også, at forslaget - hvis det bliver gennemført - vil være i stand opfylde målsætningen om at sikre at flere danske børsnoteringer.

"Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at det vil føre til at flere danske iværksætter-virksomheder vælger at blive børsnoteret i Danmark fremfor i Sverige, og det vil være en god nyhed for de virksomheder, der har besluttet sig for at en børsnotering er den strategisk rigtige beslutning for dem."

"Det betyder blandt, at virksomhederne nu slipper for at skulle tilpasse sig de svenske love og regler på området," siger han.

Læs også: Regeringens plan: Smid 650.000 kroner i en opstartsvirksomhed og træk 90.000 fra i skat - vil det gavne it-branchen?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere