Artikel top billede

Foto: Henrik Hoegh. (Foto: Copyright: Moment fotografi / Photographer: Henrik Hoeg)

Stofas redningsplan efter milliard-nedskrivning: Vil kæmpe mod Netflix med regionalt indhold

Interview: En kombination af flere kunder og indhold, der er særligt relevant for danskerne, skal give Stofa succes. Det bliver ikke nemt, erkender direktøren bag planen.

Med et mediemarked i hastig forandring, hvor danskerne i hobetal opsiger deres store tv-pakker for i stedet at blive underholdt på internationale streamingtjenester, står Stofa overfor voldsomme udfordringer. 

Det erkender direktør for SE, der ejer Stofa, Niels Duedahl.

"Jeg ved godt, at vi har tabt tv-kunder. Det har alle tv-udbydere i markedet helt naturligt, fordi danskernes medievaner ændrer sig. Det er ikke en dansk trend. Det er en global trend," siger han.

Hårde udsigter

SE købte i 2012 Stofa for 1,9 milliarder kroner, hvilket du kan læse mere om her: SE: Stofa-køb er et frontalangreb på TDC

Energiselskabet fra Esbjerg har nu valgt at nedskrive SEs goodwill i Stofa med 1,3 milliarder kroner.  

Baggrunden for denne meget store nedskrivning kan du læse mere om her: SE nedskriver værdien af Stofa med 1,3 milliarder kroner

Det tilskriver SE, at man oplever vigende indtægter på tv-markedet, og fremtidens prognose lover heller ikke lysere tider. 

"Vi ser et fald i antallet af de store tv-pakker, og vi ser også, at de unge mennesker fravælger tv og kun har vores internetløsning," siger Niels Duedahl.

Han er dog ikke opgivende: 

"Vores holdning er, at danskerne aldrig har brugt flere penge på indhold, når man tager streamingmarkedet med, og danskerne har aldrig brugt mere tid foran en glasskærm. Det er bare et andet forbrugsmønster, end vi så i gamle dage med flow-tv."

Stofas redningsplan

Selv om man hos SE kan se, at selskabets milliardinvestering er udfordret af et marked i opbrud, så har man et plan klar for Stofa.

Det drejer sig for det første om at øge sin volumen, hvilket man blandt andet har set med det planlagte køb af Boxer, der dog først skal godkendes af de relevante myndigheder.

Læs også: Kampen om fremtidens tv-kunder spidser til med Stofa-ejers køb af Boxer: Her er fremtiden for Stofa og Yousee

En godkendelse vil give Stofa omkring 280.000 ekstra kunder ombord, og det kan i følge direktøren sikre Stofa en stærkere position på markedet. 

"Nøglen er skala og antal kunder for at få kosteffektivitet og de rigtige rettigheder," siger Niels Duedahl..

Han understreger, at en øget volume ikke gør det alene. 

"Vi tror på, at vi ved at blive mere relevante kan tilføre noget som Netflix ikke kan. Noget regionalt og relevant indhold for vores kunder med stærke serie - og filmarkiver på flere forskellige platforme," siger han.

Det er dog ikke nogen hemmelighed, at det fremadrettet bliver en svær tid for Stofa, der kæmper med giganter som Netflix og HBO, når danskerne skal underholdes.

"Vi kan ikke lægge os til at dø. Vi er nødt til at videreudvikle virksomheden. Det har vi tænkt os at på prøve på. Vi siger ikke, at det bliver nemt," siger Niels Duedahl.

Læs også:

SE-direktør fastholder at Stofa-opkøb var en god investering: "Jeg ville gøre det samme i dag"

SE nedskriver værdien af Stofa med 1,3 milliarder kroner

Investerer syv milliarder kroner i fiberbredbånd i Danmark: Nu rammer SE fiberkunde nummer 100.000

Ny lokal kæmpe-pulje på 300 millioner kroner skal sikre fibernetværk til hele Sydjylland

              




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere