Artikel top billede

Mere end 40.000 danske computere risikerer at blive ramt af alvorlige NSA-exploits

Microsoft har for længst lukket de sikkerhedshuller i Windows, som hackergruppen Shadow Brokers offentliggjorde i påsken. Men mange danske computere er stadig sårbare.

Mere end 42.000 danske computere er stadig åbne for de Windows-sårbarheder, som hackergruppen Shadow Brokers i påsken offentliggjorde som NSA's vej ind i verdens mest udbredte styresystem.

Microsoft har ellers allerede patchet de omfattende exploits, men da mange danske computere stadig kører gamle versioner af Windows, der ikke længere modtager opdateringer, er disse maskiner stadig sårbare.

Du kan læse mere om sårbarhederne her: Microsoft: Vi har lukket de fleste af de nyopdagede huller i Windows som NSA har anvendt til spionage

En opgørelse på værktøjet Statcounter, der analyserer web-trafik, viser, at 2,83 procent af de danske desktop-computere kører de ikke-understøttede Windows-versioner XP og Vista. 

Det opgøres ikke årligt, hvor mange computere, der er i brug i Danmark, men en undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at 95 procent af de danske husstande har en desktop-computer. 

Hvis man meget konservativt antager, at de 95 procent kun har en enkelt computer per husstand, så giver det lidt over halvanden million computere (1.505.405 for at være præcis), og dermed kan helt op mod 42.603 maskiner stadigvæk være sårbare i Danmark.

Opdater, opdater, opdater

Sikkerhedsekspert Jakob Heidelberg fra virksomheden Improsec, der tidligere har været en del af Microsofts internationale team for cybersikkerhed, advarer om, at hackere med de offentliggjorte NSA-exploits fuldstændig kan kontrollere de aldrende Windows-systemer.

"Med de exploits er det muligt for en angriber at overtage og eje et sårbart system fuldstændig. Hvis man sidder bag en firewall, som man som regel vil gøre derhjemme, så er man i udgangspunktet sikret mod dette her. Men så snart man logger på et offentligt netværk, er man sårbar," siger han til Computerworld og råder de mange brugere med forældede systemer til at følge Microsofts anbefalinger:

"Man skal ikke gå i panik. Men man skal se at få opdateret sit system."

Læs også: Microsoft: Vi har lukket de fleste af de nyopdagede huller i Windows som NSA har anvendt til spionage

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere